Europæiske ERV A/S

Europæiske ERV indgår samarbejde med 3 om salg af rejseforsikringer

Del
I samarbejde med Europæiske ERV tilbyder Teleselskabet 3 fra i dag kunderne en rejseforsikring, der kombinerer stærke dækninger med brugervenlighed og fleksibilitet. 3Rejseforsikring kan bl.a. købes via mobilen og dækker med det samme over hele verden.

-3 er kendt som de rejselystne danskeres foretrukne teleselskab, så samarbejdet mellem Europæiske ERV og 3 ligger lige til højrebenet. Vi er meget glade for at være med til at give 3’s kunder tryghed på rejsen, siger Bjørn Cronquist, Head of Nordic Sales hos Europæiske ERV.

Den nye forsikring til teleselskabets privatkunder har fået navnet 3Rejseforsikring. Den inkluderer de samme klassiske dækninger som de fleste andre rejseforsikringer, men den dækker desuden misbrug af stjålet mobiltelefon, samt bl.a. adgang til privathospitaler, forsinket bagage, forsinket fremmøde, selvrisiko på lejet bil, vintersport, ekstremsport og afbestilling, som kan være ekstra tillæg til nogle rejseforsikringer.

-Vi har et ønske om, at vores kunder skal opleve ultimativ frihed, når de rejser. Det er et spændende nyt marked for os, og derfor er vi også enormt stolte over at kunne introducere produktet i samarbejde med en så rutineret partner som Europæiske ERV. Vi synes selv, at vi har taget det bedste fra flere verdener og skabt et unikt produkt,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3. 

Øget fokus på rejsesikkerhed inden for alle brancher

Europæiske ERV har altid haft et stort fokus på samarbejdet med relevante partnere i forbindelse med udbud af rejseforsikringer - især i forhold til at kunne levere skræddersyede løsninger til samarbejdspartnere inden for rejsebranchen – men det er første gang, de bevæger sig ind på teleselskabs markedet.

-Vi er altid åbne overfor nye og innovative måder at anskue rejseforsikringsmarkedet på, siger Bjørn Cronquist. Vores rejsevaner har ændret sig meget de sidste år, og det kræver, at rejseforsikringsselskaberne er i stand til at følge med og levere løsninger, der passer til kundernes specifikke behov. Samtidig oplever vi en stigende bevidsthed om risici og sikkerhedsløsninger i forbindelse med udlandsrejser inden for alle brancher, og at en rejseforsikring er en del af service udbuddet, også uden for rejsebranchen, er bestemt en tendens, vi forventer at se mere til i fremtiden.

Kontakter

Billeder

Information om Europæiske ERV A/S

Europæiske ERV A/S
Europæiske ERV A/S
Frederiksberg Allé 3
1621 København V

https://www.europaeiske.dk/privat/

Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.

Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye