Deloitte

Europæisk fodbold scorer 200 mia. kr.

Del

Vækst i omsætning især drevet af de store ligaer

Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen

København, 27. januar 2016

200 mia. kroner. Så mange penge forventes de europæiske fodboldklubber at generere i den kommende sæson. Væksten er især drevet af de fem store ligaer, der tilsammen står for 58 pct. af den samlede omsætning. Det viser en ny, international undersøgelse fra Deloitte.

”Lige nu ser vi en solid vækst blandt de europæiske fodboldklubber, der i gennemsnit vokser cirka 7 pct. om året. Væksten er dog primært drevet af de fem store ligaer, dvs. Premier League, Ligue 1, Bundeligaen, Serie A og La Liga. Tilsammen forventes de at generere hele 117 mia. kr. i omsætning i den kommen sæson. Der er enorme summer på spil,” siger sportsøkonom i Deloitte Jesper Jørgensen.

2016 byder også på nye rettighedsaftaler for både den engelske Premier League og Spaniens La Liga. Det sætter turbo på omsætningen, mener Jesper Jørgensen:

”Klubbernes primære indtægtskilde består stadig af de penge, der tjenes på salget af TV-rettigheder. Derfor har det en kæmpe betydning, når aftalerne fornyes. Alene i Premier League forventes de hjemlige rettigheder at bidrage med 18 mia. kr. årligt i løbet af de næste tre sæsoner. Det er en stigning på hele 71 pct.”

Samtidig er det ikke kun i Europa, at TV-seerne vil se europæisk fodbold.

”Europæisk topfodbold er i stigende grad blevet en eksportvare i både Asien og USA. Eksempelvis forventer Premier League at hive mere end 10 mia. kr. hjem på udenlandske rettighedsaftaler i den kommende sæson. Det skal ikke blot ses i lyset af øget interesse blandt det internationale publikum, men også det faktum, at flere og flere klubber har udenlandske ejere og sponsorer, mange med asiatisk eller mellemøstlig baggrund,” siger Jesper Jørgensen.

Fodbold er dermed ikke blot en god underholdningsmaskine, men også en attraktiv investering.

”Mere end halvdelen af Premier League-klubberne har udenlandske ejer, og mere end tre fjerdedele har en udenlandsk hovedsponsor. Særligt de kinesiske investorer har senest vist øget interesse for de europæiske fodboldklubber. Denne tendens forventes at forsætte gennem hele 2016,” siger Jesper Jørgensen.

Ved siden af TV-rettigheder er der mange penge at tjene på kommercielle aftaler. Manchester Uniteds 10-årige aftale med Adidas sikrer eksempelvis klubben en indtægt på næsten 800 mio. kr. om året.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er en del af Deloitte TMT Predictions 2016, der kortlægger de vigtigste trends inden for medier og kommunikation.

Kontakter

Jesper Jørgensen
Tlf. +45 20 46 47 97
jjoergensen@deloitte.dk

Billeder

Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Jesper Jørgensen er partner og COO i Deloitte. Han er en af Danmarks førende sportsøkonomer. Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum