Europæisk fagbevægelse tager skarp afstand fra Qatar-formandskab
26.5.2023 20:37:45 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
ETUC – den europæiske faglige sammenslutning – har netop vedtaget på sin kongres i Berlin en resolution, der tager skarp afstand fra, at Qatar skal have formandskabet for ILO’s årlige arbejdskonference i juni måned i år i Geneve. Samtidig opfordrer kongressen alle regeringer til at stemme imod udnævnelsen af Qatar ved åbningen af konferencen i Geneve.
- Det er fuldstændig grotesk, hvis Qatar skal have formandskabet for ILO’s arbejdskonference. Et land, hvor grundlæggende faglige rettigheder krænkes dagligt. Det er et meget uheldigt signal at sende, siger Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og fortsætter:
- Det mindste, vi kan forvente, er, at ILO stiller langt skrappere krav til Qatars regering om overholdelse af de aftaler, de indgår. Vi vil fra fagbevægelsens side naturligvis være meget tydelige om vores holdninger både op til og under arbejdskonferencen.
I resolutionen understreges det, at udnævnelsen af Qatar som formandskabsland for konferencen risikerer at skade ILO’s troværdighed og omdømme. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er FN’s organisation for arbejdsmarkedsspørgsmål og har som mål at sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder, at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed.
Kritikken fra kongressen kommer i forlængelse af Qatar som værtsland for VM i fodbold 2022, hvor krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder i Qatar så dagens lys og blev diskuteret verden over.
Samtidig var Qatar omdrejningspunkt for en skandale tidligere i år – den såkaldte Qatargate – hvor flere medlemmer af Europa-Parlamentet var involveret i en sag, hvor Qatar søgte at påvirke beslutninger gennem udbetaling af store summer.
Sagen førte blandt andet til, at generalsekretæren for den internationale faglige sammenslutning, ITUC, måtte gå af ganske få måneder efter, han var blevet valgt.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
