Euromaster

Euromaster fejrer dobbelt 40-års jubilæum

Del
To af autobranchens grand old men fejrer 40-års jubilæum i 2021. Selvom Ove Pedersen fra Ringkøbing og Benny Jørgensen fra Næstved har arbejdet i hver sin ende af landet hele livet, minder deres karrierer og holdninger til branchen meget om hinanden.
Ove Pedersen er sælger for Euromaster i Jylland. 2021 markerer hans fyrretyvende år i autobranchen. Foto: PR.
Ove Pedersen er sælger for Euromaster i Jylland. 2021 markerer hans fyrretyvende år i autobranchen. Foto: PR.

Det er to erfarne herrer, som i år kan fejre 40-års jubilæum i autobranchen. Og selvom Ove Pedersen, bosiddende i Ringkøbing og sælger for Euromaster i Jylland, og Benny Jørgensen, centerleder i Euromaster Næstved, har arbejdet i hver sin ende af landet hele livet, er der slående mange ligheder i karriereforløbene, erfaringerne og holdningerne til arbejdspladsen, kollegaerne og kunderne.  

Flere generationers gode kunderelationer

Udover at have rundet de 66 år, har de begge taget deres første skridt i autobranchen på gulvet på hver sit værksted. Inden karrieren førte til henholdsvis sælger og centerleder i den virksomhed, der i dag går under navnet Euromaster, som i 1998 overtog Hjulcentret i Ringkøbing og Næstved.

Selvom firmanavnet på værkstederne er skiftet ud flere gange, har forholdet til de lokale stamkunderne ikke ændret sig. For nogen strækker samarbejdet sig endda over flere generationer og særligt det gode forhold til kunderne fremhæves som en vigtig grund til at fortsætte i branchen så længe, som de to jubilarer har gjort.

Vi har sjældent to dage i træk, der er ens, og det er en af de bedste ting ved jobbet, siger Ove Pedersen, som har boet og arbejdet i Vestjylland hele sit liv. Han tilføjer:

Men særligt tilknytningen og kontakten til mine kunder, vil jeg nødigt undvære. Jeg har med tiden opbygget et stærkt forhold til en masse spændende mennesker, og det gør det værd at tage på arbejde hver dag.

Benny Jørgensen har haft samme oplevelse gennem årene:

Vi har altid haft nogle meget loyale kunder her i Næstved. I flere tilfælde er det nu sønnen i familien, jeg gør forretning med, hvor det begyndte med faren. Det viser, at når vi gør vores arbejde ordentligt, yder en god service og skaber tillid, så vender kunderne også tilbage, siger Benny Jørgensen, som i dag er bosat i Klinteby lidt udenfor Næstved.

Tiltro til evner og dømmekraft

På trods af at både Benny Jørgensen og Ove Pedersen er glade for deres arbejde, indrømmer de også, at med 40-års jubilæum kommer også spørgsmålet om pension. For Oves vedkommende regner han med at stoppe med sælgergerningen inden for de næste 16 måneder. I Bennys tilfælde tænker han at fortsætte som centerleder lidt endnu. Måske indtil 2023, hvis helbredet ellers holder til det. Alderen har dog også sine fordele:

– Det giver da en vis respekt og autoritet at have været i branchen så længe. Og jeg synes fortsat, det er fedt og spændende at være med til at løse problemer for både kunder og kolleger, så jeg ser ikke nogen grund til at stoppe med at arbejde, siger Benny Jørgensen med et smil.

Samtidig stoler ledelsen også på, at vi har den rette erfaring og dømmekraft til at tage en masse beslutninger selv. Det giver en udstrakt frihed, som bestemt gør det værd at fortsætte lidt endnu, siger Ove Pedersen til slut.

Nøgleord

Kontakter

Benny Jørgensen
Centerleder Næstved, Euromaster Danmark
(+45) 55 77 42 56
cl.naestved@euromaster.com


Ove Pedersen
Sælger Region Nord, Euromaster Danmark
+45 40 17 34 12
ove.pedersen@euromaster.com

Billeder

Ove Pedersen er sælger for Euromaster i Jylland. 2021 markerer hans fyrretyvende år i autobranchen. Foto: PR.
Ove Pedersen er sælger for Euromaster i Jylland. 2021 markerer hans fyrretyvende år i autobranchen. Foto: PR.
Download
Centerleder hos Euromaster i Næstved, Benny Jørgensen, kan i år fejre 40-års jubilæum i autobranchen. Foto: PR.
Centerleder hos Euromaster i Næstved, Benny Jørgensen, kan i år fejre 40-års jubilæum i autobranchen. Foto: PR.
Download

Information om Euromaster

Euromaster
Krøyer Kielbergs Vej 3, 1. th.
8660 Skanderborg

87282828https://www.euromaster.dk/

Euromaster er ejet af Michelin og er europæisk markedsleder inden for dæk- og dækserviceløsninger til alle typer af køretøjer. Euromaster har afdelinger i 17 lande i Europa med 35 centre i Danmark fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. www.euromaster.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye