Eurojackpot-millionær havde altid sagt ”hvis vi vinder i Lotto, SÅ gør vi det” – og så vandt hun
En kvinde fra Midtsjælland er stadig helt overvældet af alle de muligheder, der har åbnet sig, efter at hun vandt over 4.000.000 kroner i Eurojackpot. I første omgang har hun fejret gevinsten med millionbøf, en hus-istandsættelse og med at arbejde på nedsat tid.

I et bondehus midt på Sjælland bor en midaldrende kvinde, som pludselig har fået bogstaveligt talt millioner af muligheder: I begyndelsen af december havde hun spillet seks rækker i Eurojackpot, og på en af dem var der gevinst: Fem rigtige vindertal og et enkelt stjernetal var nok til, at hun vandt 4.010.059 kroner.
Det betyder, at kvinden og hendes mand nu kan få indfriet et par af deres helt store drømme:
”Vi har altid drømt om at sætte den sidste længe på huset i stand. Vi har et lille bondehus med tre længer og stuehuset er ikke særligt stort, så det kunne være fedt, hvis man kunne sætte en dør i og så være i den ene længe, når vi får gæster. Det har altid været sådan en drøm og ’Nårh ja, det bliver aldrig til noget, men hvis vi vinder i Lotto, SÅ gør vi det,” siger den midaldrende kvinde, som godt vil være anonym.
For med 4.000.000 ikke Lotto- men Eurojackpot-kroner ekstra på lommen, så er det jo nu, at hun og manden skal gøre det, hvis de skal følge deres plan. Og det skal nok ske, lover kvinden, men det hele er stadig så nyt, så nyt.
”Den skal lige sive ind, ikke? Altså! Du skulle have set mig den aften, jeg fandt ud af det. Jeg var helt rundt på gulvet, og jeg fik ikke sovet den nat!” fortæller hun.
Fortsætter på deltid
Siden har hun både inviteret forældrene til millionbøf, hvor hun fortalte om sin gevinst, og hun har fået lidt ekstra tid til at tænke over sagerne. Udover det med istandsættelsen, så er hun mest glad for, at hun med den store gevinst som hidtil kan fortsætte med at arbejde på deltid. I hvert fald lidt endnu…
”Der er jo krise, og kunne jeg nu holde det hele kørende med at arbejde på deltid?” siger hun uden at svare det indlysende ’Ja, NU kan jeg!’
”I det hele taget er der en masse ting, jeg nu ikke behøver bekymre mig om. Der kommer faktisk en millionærrådgiver senere på dagen, og han vil sikkert sige, at jeg skal investere dem alle sammen, men nej: Pengene skal stå på en konto, så jeg kan bruge af dem, når vi har behov for det,” siger hun.
Det tager hende kun en kort tænkepause, før hun kommer i tanke om noget, som hun her og nu vil ’investere i’…
”Ja, jeg har faktisk tænkt mig at bestille noget garn, så jeg kan hækle et tæppe. Jeg kunne jo bare købe et, men det er sjovere at lave det selv,” siger hun og tilføjer med et grin:
”Nej, det med millionerne er vist ikke helt sivet ind endnu.”
Om Eurojackpot
- Eurojackpot havde premiere den 23. marts 2012 og trækkes fast hver fredag og tirsdag aften.
- Minimumpuljen er 63 mio. kr. og maksimumpuljen er 750 mio. kr.
- Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vestjyde skrabede sig til 4.000.000 kroner – og god nattesøvn – på Den Store Quick Julekalender: ”Jeg har ligget og spekuleret over, hvordan vi skulle få økonomien til at hænge sammen”28.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg har med et slag fået rettet op på sin lidt skrøbelige økonomi: Han har skrabet sig til 4 millioner kroner på Den Store Julekalender – og kan nu nøjes med at bekymre sig om, hvordan han skal bruge alle pengene.
Jo flere mål Gidsel og Hansen scorer i aften, desto flere penge vinder danskerne hos Danske Spil27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske håndboldherrer er storfavoritter til at slå Spanien i VM-semifinalen i aften, og det kan de mærke hos Danske Spil, hvor stort set alle væddemål er lavet på sejr til de rød-hvide: Men der er himmelvid forskel på, hvor mange penge danskerne vinder på en sejr over Spanien. Tommelfingerreglen er: Jo større dansk sejr, desto større gevinst til danskerne.
49.496.882 kroner rigere: Ægtepar går på tidlig pension og køber nyt hus med plads til hele familien - ”Det er fuldstændigt vanvittigt!”27.1.2023 07:44:39 CET | Pressemeddelelse
Et ægtepar fra Midtsjælland vandt små 50 millioner kroner i Joker og var HELT rundt på gulvet i nogle uger, men nu er ”hverdagen” så småt ved at være tilbage igen. ”Træerne vokser jo ikke ind i himlen, og verden ændrer sig ikke, fordi der kommer penge ind på kontoen,” siger manden.
Pensionist med pep i vinder 1.000.000 kroner og vil udleve alle drømmene: ”Det kan være, jeg er gammel på papiret, men jeg er ikke gammel af sind - jeg har mange vilde planer”25.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ældre kvinde fra Nordsjælland vil ikke bare læne sig tilbage og leve af renterne, efter at hun har vundet en million kroner i Lotto. Hun har stadig store planer, der skal føres ud i livet. ”Der åbner sig utroligt mange muligheder for mig nu,” siger hun.
Bedste kammerater rammer endelig plet efter at have jagtet vildt odds i årevis: ”Fedt at have en at dele oplevelserne med!”24.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
To mænd fra Århus ramte i weekenden plet med hver sin identiske oddset-kupon. Det gav dem hver en gevinst på 26.600 kroner for et indskud på 25 kroner. Dermed er en årelang drøm endelig gået i opfyldelse for de to gamle gymnasie-kammerater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum