Amnesty International Danmark

EU skal begrænse salg af overvågningsudstyr

Del
Amnesty opfordrer EU-landene til at godkende et forslag om nye regler, der skal forhindre salg af avanceret overvågningsudstyr til lande, der krænker menneskerettighederne. Reglerne vil få betydning for Danmark, som i de senere år tilladt salg til Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og flere andre.

EU-parlamentet står med en enestående mulighed for at stoppe salg af farligt overvågningsudstyr til regeringer, der groft krænker menneskerettighederne, når parlamentet onsdag skal stemme om et forslag, der pålægger medlemslandene nye regler for eksport af såkaldte dual-use produkter, som både har civile og militære formål. De nye regler vil være et vigtigt skridt til at beskytte journalister, systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere over hele verden mod den systematiske overvågning, som er muliggjort gennem køb af overvågningsteknologi fra EU-lande. Det fastslår en række organisationer, der tæller blandt andre Amnesty International, Privacy International og Reporters Without Borders.

”De nye regler kan forhindre, at EU-produceret overvågningsudstyr bliver eksporteret til lande, hvor der er stor risiko for, at det bliver misbrugt til at overvåge journalister, aktivister og andre, der arbejder med at forsvare menneskerettighederne. De har hidtil lært på den hårde måde, at de ikke skal regne med, at EU-landene prioriterer menneskerettigheder over økonomiske interesser”, siger Nele Meyer, der er seniorrådgiver i Amnesty International.

I 2017 blev det afsløret, at Storbritanniens største våbenproducent BAE Systems via sit danske datterselskab i Nørre Sundby har eksporteret avanceret udstyr til masseovervågning af internettet, til lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Oman, Marokko og Algeriet. Lande, der er notorisk berygtet for at overgreb og arrestationer af både journalister, advokater og menneskerettighedsaktivister.

Hvis EU-parlamentets forslag bliver godkendt af EU’s ministerråd, vil det ikke længere være muligt at eksportere den type udstyr, når der er risiko for, at overvågningen fører til krænkelser af menneskerettighederne.

”Det er afgørende, at EU nu tager et klart standpunkt for at forsvare informationsfriheden. Journalister skal ikke overvåges eller arresteres med hjælp fra disse dual-use teknologier, som samtidig begrænser udvekslingen af informationer, fordi bekymringen for at bliver overvåget afskrækker både journalister og kilder fra at kommunikere frit på nettet”, siger Elodie Vialle fra Reporters Without Borders.

EU-parlamentets forslag vil pålægge medlemsstaterne at afvise eksportansøgninger, hvis det er sandsynliggjort, at overvågningsudstyret kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Myndighederne skal desuden kortlægge lovgivningen i modtagerlandet samt overvågningsudstyrets påvirkning af privatlivets fred, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til databeskyttelse. Og som en afgørende tilføjelse skal eksportlandet fremover offentliggøre alle data vedrørende tilladelser og afslag på eksportansøgninger, så offentligheden får indblik i den hemmelighedsfulde handel med overvågningsudstyr.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84

Information om Amnesty International Danmark

Amnesty International Danmark
Amnesty International Danmark
Gammel Torv 8, 5. sal
1457 København K

33 45 65 65http://amnesty.dk/

Følg pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Amnesty International Danmark

8.500 danske skoleelever skriver for liv i verdens største kampagne for menneskerettigheder28.11.2018 16:14:31 CET | Pressemeddelelse

Knap 400 skoleklasser over hele Danmark har i denne og næste måned travlt med at forsvare menneskerettighederne rundt omkring i verden. Som deltagere i verdens største menneskerettighedsbegivenhed, Amnestys Skriv For Liv-kampagne, sender de breve og hilsner til aktivister, rettighedsforkæmpere og myndigheder i så forskellige lande som Brasilien, Iran, Kenya, Marokko og Venezuela.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye