EU sætter nu endnu mere fart på den grønne omstilling af bygninger
9.6.2022 07:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Europæerne står over for både en klima- og en energipolitisk udfordring: Bæredygtigheden skal op, og afhængigheden af gas- og olieimport fra Rusland skal ned. Det er udgangspunktet for Europa-Kommissonens nye plan, RePowerEU, der skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling i Europa.
Ikke overraskende beskæftiger en stor del af planen sig med bygninger og ejendomme - og det er klogt, mener EjendomDanmark:
"Grønne investeringer i ejendomme er én af de absolut hurtigste veje til at reducere både energiafhængighed og klimaaftryk. Så det er fuldkommen oplagt, at der skal gøres mere for at fremme den slags investeringer," siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver i EjendomDanmark, der netop har afgivet høringssvar til EU's nye plan.
Pas på med detailreguleringen
Europa-Kommissionen forudser i RePowerPlanen, at der fremover skal gælde en juridisk bindende forpligtelse til at installere - eller klargøre til installation - af solceller på langt de fleste bygninger. Det er rigtigt set, at potentialet for solenergi i EU og i Danmark er stort og uforløst.
Det vigtige er blot, at der stadig er råderum til at de enkelte lande kan tilpasse lovgivningen deres egen unikke situation:
"Der er masser solcelleanlæg, der giver god mening både økonomisk og klimamæssigt - men der er også eksempler på det modsatte. Derfor giver et rigidt krav ikke rigtig nogen mening, hvis man vil drive den grønne omstilling så effektiv som muligt," siger Morten Jarlbæk Pedersen.
EU bør derfor hovedsageligt skubbe på for, at medlemslandene gør det nemmere både at opstille solanlæg, hvor det giver mening, og mere generelt for at reducere barriererne for grønne investeringer i ejendomme:
"EU bør presse endnu mere på for at gøre det nemmere at være grøn. I planen gør man sig fine tanker om at skabe bedre plads til udvikling inden for vedvarende energi - det samme bør man selvfølgelig gøre, når det kommer til ejendomme og ejendomsdrift," siger Morten Jarlbæk Pedersen.
Kort om RePowerEU-planen
Europa-Kommissionens RePowerEU-plan blev søsat i foråret 2022 i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, der gjorde arbejdet med at gøre EU-landene uafhængige af (russisk) gas og olie langt mere akut.
Planen indeholder bl.a. en revision af energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet - to direktiver, der allerede nu forhandles om. Planen skærper således Europa-Kommissionens oprindelige udspil til de to direktiver yderligere.
Kontakter
Morten Jarlbæk PedersenSeniorrådgiver
Tlf:23809033mjp@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
