EU-miljøministre klar med strenge produktregler for at komme skovrydning til livs

Naturen går tilbage på globalt plan med en hidtil uset hast. Særligt synligt er det i verdens skove, hvor enorme mængder af træer dagligt fældes eller brændes ned til fordel for skovdrift eller landbrug.
Mellem 1990 og 2016 mistede vi f.eks. 1,3 million km2 skov i verden – med en hastighed på 800 fodboldbaner i timen. Det svarer til 30 gange Danmarks areal.
Der er tale om områder, som er vigtige levesteder for utallige arter og helt essentielle i kampen mod de globale klimaforandringer.
Udbyttet sælges bl.a. videre til forbrugere og virksomheder i EU, som på den måde bidrager til den fortsatte skovrydning af verdens skove – og det skal der gøres noget ved. Sådan lyder budskabet bag en ny forordning.
Forordningen, som EU’s miljøministre i dag er blevet enige om på et rådsmøde i Luxembourg, sætter nemlig nye krav til produkter på det indre marked om, at de ikke må have bidraget til hverken skovrydning eller skovforringelse.
- Den voldsomme skovrydning i verden er ikke bare et biodiversitetsproblem, men også et klimaproblem. I EU bærer vi en stor del af ansvaret, når vi importerer alt fra kaffe og kakao til palmeolie og soja. Vores fodaftryk er globalt, så det skal vores naturpolitik også være. Derfor gør vi det nu ulovligt at købe og sælge produkter, der er associeret til skovrydning og skovforringelse, siger miljøminister Lea Wermelin.
”Skovvenlige” produkter forude
Forslaget dækker over en lang række produktgrupper inden for træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og oksekød. Med de nye krav må disse produkter fremover kun omsættes på EU’s indre marked eller eksporteres, hvis de lever op til nogle særlige kriterier. Det betyder, at produktet skal 1) være fri for skovrydning og skovforringelse, 2) overholde lovgivningen i producentlandet samt 3) være omfattet af en erklæring, der skal indeholde informationer om produktionsland og geografiske koordinater for de jordområder, hvor varen er produceret.
- Det nytter ikke noget, at vi løfter pegefingeren overfor f.eks. sydamerikanske lande i internationale sammenhænge, og samtidig selv bidrager aktivt til en fortsat efterspørgsel efter produkter, som har ført til, at verdens skove forsvinder. Udbud følger som bekendt efterspørgsel, og vi har et ansvar at tage på os. Fra dansk side har vi arbejdet for et ambitiøst og effektivt forslag, og jeg er glad for at se, at de andre EU-lande er klar til at tage fælles ansvar, siger Lea Wermelin.
Forslaget er en integreret del i EU’s ’Grønne Pagt’ om fremme af biodiversitet og klima og er et væsentligt skridt på vejen til indfrielsen af FN’s verdensmål og Paris-aftalen. Konklusionen i Rådet betyder, at man nu er klar til at indgå i de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, inden forslaget kan træde i kraft.
Fakta om skovrydning:
- I takt med, at verdens skove forsvinder, forsvinder en vigtig del af løsningen på to af de helt store kriser, verden står over for: Klimakrisen og biodiversitetskrisen.
- Mellem 1990 og 2016 mistede vi 1,3 million km2 skov i verden – med en hastighed på 800 fodboldbaner i timen. Det er et område svarende til 30 gange Danmarks areal.
Fakta om EU-forslaget:
- Forslaget forventes at reducere EU’s – og dermed Danmarks – bidrag til global skovrydning, reducere de globale drivhusgasudledninger, beskytte værdifuld natur og biodiversitet samt understøtte en grøn omstilling af fødevaresystemer.
- Forslaget stiller krav om, at en række produkter indeholdende træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og oksekød skal være fri for skovrydning og skovforringelse, før disse må sælges på EU’s indre marked eller eksporteres. Virksomheder skal implementere due diligence systemer for at sikre de skovrydningsfri krav, og skal bl.a. have information om, hvor produkterne er produceret.
- Partnerskaber og samarbejde med tredjelande styrkes markant for at understøtte en bæredygtig udvikling, herunder særligt i producentlandene, med fokus på bl.a. småbønder, lokalbefolkninger og oprindelige folk. Ligeledes skal samarbejdet med forbrugerlande styrkes.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: +45 24 77 11 30, e-mail: miblb@mim.dk
Nøgleord
Kontakter
Michel Bloch Buch-LarsenPresserådgiver
Tlf:24 77 11 30miblb@mim.dkPressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Billeder
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og LigestillingsministerietFrederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Folketinget giver 175 millioner til beskyttelse af drikkevandet18.12.2025 12:25:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag de to planlagte tilskudspuljer løfter drikkevandsbeskyttelsen med 117,2 millioner kroner, så 15 projekter til samlet 175 mio.kr. nu kan få støtte til både at beskytte flere arealer og afværge, at PFAS havner i grund- og drikkevandet.
Danmark vil tage farten af fast fashion18.12.2025 08:59:20 CET | Pressemeddelelse
I 2027 indføres nye EU-krav til tøj, og Danmark arbejder for, at de bliver et markant skridt mod en mere cirkulær økonomi. I dag bliver store mængder tøj smidt ud, fordi meget nyt tøj er designet, så det ikke kan genbruges og genanvendes. Det skal ændres i fremtiden.
Dansk EU-formandskab: FN’s miljøforsamling lander aftaler mod alle odds12.12.2025 17:33:32 CET | Pressemeddelelse
Det lykkedes mod forventning EU med Danmark som formandskab at sikre nye globale aftaler om farlige kemikalier, mineraler og metaller, og kunstig intelligens på FN’s miljøforsamling UNEA-7.
EU strammer miljøkrav til bilindustrien: Køretøjer skal kunne skilles ad og genanvendes12.12.2025 12:38:58 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har landet en markant aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om bedre design og genbrug af udtjente køretøjer som biler, busser og lastbiler. Aftalen vil gøre det lettere at få bilen repareret og sikrer bedre udnyttelse af materialer og kritiske råstoffer.
Miljøministeren igangsætter indsats efter ekspertvurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevandet9.12.2025 14:05:18 CET | Pressemeddelelse
En international ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes. Der er ingen akut sundhedsfare, og niveauerne af nitrat i drikkevandet er generelt lave, men den foreslåede grænseværdi skal styrke beskyttelsen. Miljøminister Magnus Heunicke igangsætter derfor nu en undersøgelse af, hvad der skal til for at sænke grænseværdien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
