EU lancerer ny byvandring i hjertet af København på Europadagen
Den 9. maj slår vi dørene op for alle til en dag i Europas tegn - og i år er et helt særligt år, for Danmark har 50-års EU-jubilæum. Vi har planlagt en dag med byvandring og en masse aktiviteter for hele familien i Europa-Huset.

Ligegyldigt om du normalt fejrer Europadagen med familien eller alene med en lakridspibe i mundvigen, så er der masser af muligheder for at fejre dagen i år.
Til dig, der måske aldrig har hørt om dagen før, så er Europadagen den dag, hvor vi fejrer EU’s fødselsdag. Den 9. maj 1950 fremsatte den daværende franske udenrigsminister Robert Schuman nemlig forslaget til den oprindelige Kul- og Stålunion, der gennem årene har udviklet sig til det EU, vi kender i dag.
Her kan du læse om et udpluk af de mange arrangementer, der løber af stablen omkring og på selve Europadagen den 9. maj.
Kom med til Europadag i Oplev Europa
Oplev Europa er Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens besøgscenter beliggende i stueetagen af Europa-Huset, Gothersgade 115.
I år kan du bl.a. gå på opdagelse i vores interaktive center, møde medlemmer af Europa-Parlamentet, tage med på skattejagt eller lave badges. Derudover kan du høre forskellige oplæg, tage med på byvandring med vores nye app eller teste jeres EU-viden med vores EU quiz-spil!
Link til Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1118703189040937
Vær med til lanceringen af Oplev Europas byvandring -og få en kop kaffe med på vejen
- Christiansborgs Slotsplads kl. 16.00-18.00
På Europadagen kan du for første gang prøve vores byvandring, Oplev EU i København. Vi giver endda en gratis kop kaffe med på turen mellem kl. 16-18 fra EU-kaffevognen på slotspladsen.
Tag på byvandring under åben himmel og oplev, hvor EU er til stede i hjertet af København. Find Oplev Europa på app'en Useeum - så vil din mobil guide dig gennem København og de mange spor, der kan trækkes fra Bruxelles til Danmark.
Byvandringen tager omkring en time og er beregnet til grupper på omkring 4 personer fra 14 år. Der er quizzer og andre aktiviteter undervejs. Begynd ved at kigge forbi Christiansborg Slot.
Morgenoplæg: EU og Danmark - 50 år og hvad nu?
08.30-09.30 Europa-Huset, Gothersgade 115
Danmark har været medlem af EU i 50 år. Men da vi meldte os ind, hed samarbejdet endnu ikke EU. Der var stadig noget der hed Østtyskland, og H.M. Dronning Margrethe havde netop overtaget tronen. Vi dykker ned i Danmarks forhold til unionen og bliver klogere på, hvordan samarbejdet har udviklet sig og ikke mindst, hvad fremtiden bringer.
Workshop om EU's fremtid med Christel Schaldemose og Nikolaj Villumsen
15.15-16.15 Europa-Huset Gothersgade 115
Kom og diskutér EU-politik med medlemmerne af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose(S/S&D) og Nikolaj Villumsen (EL/The Left), og hør deres bud på, hvad EU skal fokusere på i fremtiden.
Eftermiddagens workshop starter med korte oplæg, hvorefter deltagerne får mulighed for at komme med deres input til, hvad der skal forme EU's fremtid.
Begrænsede pladser! Tilmeld dig på e-mail: info@europa-huset.dk
Børnevenlig skattejagt: Jagten på de faldne stjerner
09.30-19.00, Europa-Huset, Gothersgade 115
Er man mere til vendespil og skattejagt, er der en børnevenlig (7 år og op) stjernejagt i Kongens Have i København. Den begynder ved Europa-Huset på Gothersgade 115. Der er omkring en times sjov for hele familien - og så er der selvfølgelig præmier til alle deltagere.
EU Quiz: 50 spørgsmål om EU
09.30-19.00, Europa-Huset, Gothersgade 115
Hvor meget ved du om EU? Ved du fx, hvad EU’s motto er, eller hvor mange officielle sprog EU har? Kom forbi Europa-Huset, og find svaret i vores nye quiz-spil med 50 spørgsmål om EU.
Tag gerne quiz-spillet med hjem eller giv det videre. Måske bliver det mandelgaven, der går i arv - eller en vaskeægte genbrugsgave, der kan rejse på tværs af vennegrupper.
Kontakter
Lars SvensmarkPressemedarbejder
Tlf:29 39 81 40lars.svensmark@ec.europa.euBilleder
Information om Europa Kommissionen
Repræsentationen er Europa-Kommissionens lokale kontor i Danmark, som ligger i København.
Vores opgave er at:
- Forklare, hvad EU-politikker betyder for dig i Danmark
- Forsyne de danske myndigheder og berørte parter i Danmark med information om EU
- Tilbyde presse- og medietjenester i Danmark om nye udviklinger i udarbejdelsen af EU-politikker
- Være Europa-Kommissionens talerør i Danmark
- Holde Kommissionen i Bruxelles underrettet om vigtige politiske, økonomiske og sociale hændelser i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europa Kommissionen
Doorstep med EU’s miljøkommissær på Christiansborg12.5.2022 14:27:16 CEST | Pressemeddelelse
EU’s miljøkommissær Virginijus Sinkevičius holder doorstep foran Europaudvalgets lokale på Christiansborg 17. maj klokken 11.00. Her vil han give et kort udtalelse om sit besøg i Danmark og svare på spørgsmål fra fremmødte journalister.
I dag klokken 14.00: Webinar om desinformation og ytringsfrihed – EU’s sanktioner mod RT & Sputnik26.4.2022 09:49:40 CEST | Pressemeddelelse
Oplev den amerikanske journalist og tidligere RT-vært Liz Wahl, finske Jessikka Aro, journalist ved YLE og forfatter til bestselleren ”Putin’s Trolls” samt chefredaktør på det russiske, uafhængige medie "The Insider" Roman Dobrokhotov. Det sker når Europa-Kommissionen i Danmark inviterer til webinar i dag 26/4 klokken 14.00.
Webinar 26/4 14.00: Desinformation og ytringsfrihed – EU’s sanktioner mod RT & Sputnik21.4.2022 12:54:27 CEST | Presseinvitation
Oplev den amerikanske journalist og tidligere RT-vært Liz Wahl, finske Jessikka Aro, journalist ved YLE og forfatter til bestselleren ”Putin’s Trolls” samt chefredaktør på det russiske, uafhængige medie "The Insider" Roman Dobrokhotov. Det sker når Europa-Kommissionen i Danmark inviterer til webinar tirsdag 26/4 klokken 14.00
Et flertal af danskerne forventer, at den grønne omstilling vil have en positiv virkning på jobskabelse og livskvalitet22.3.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en af konklusionerne af den seneste del af klimaundersøgelsen 2021-2022, som blev gennemført i september 2021, og som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har offentliggjort i dag. EIB varetager Den Europæiske Unions långivning og er verdens største multilaterale långiver til klimaprojekter.
Sidste chance: Online briefing om EU's nye kvotehandelssystem og den sociale klimafond14.3.2022 14:15:45 CET | Presseinvitation
Tilmeld dig nu for at lære mere om EU’s nye tiltag for CO2-kvotehandel (Kendt som ETS2) og den sociale klimafond på vores online baggrundsbriefing. Briefingen finder sted online 16. marts 2022 klokken 10.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum