EU-Kommissionen: Slut med at sælge eller udleje bygninger med lavt energimærke

I dag landede EU-Kommissionens officielle forslag til en revision af EU’s bygningsdirektiv (EPBD). Direktivet genoptegner planen for at få mere energieffektivitet ind i medlemslandenes bygningsmasse, der står for hele 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af udledningen af drivhusgasser. I revisionen foreslår Kommissionen bl.a., at: 

• Alle eksisterende offentlige og private bygninger (ikke boliger) skal som minimum have energimærke F i 2027 og E i 2030. I 2030 skal eksisterende boliger minimum være energimærket F og i 2033 E. Kravene gælder ved køb eller salg. 
• Der stilles skærpede krav til medlemslandenes renoveringsplaner, der skal opdateres hver femte i stedet for tiende år.  
• Et fælleseuropæisk energimærke implementeres. 
• Et bygningsrenoveringspas gøres obligatorisk for alle medlemslande i 2024. 

SYNERGI-formand Bendt Bendtsen ser positive takter i EU-Kommissionens endelige udspil, der på flere punkter flugter med SYNERGIs høringssvar. Han bider særligt mærke i forslaget om at implementere minimumskrav til energimærkningen. Hvis forslaget vedtages, stiller det nye krav til medlemslandene og ikke mindst EU-borgerne. 

Ifølge Bendt Bendtsen, der var hovedforhandler på EPBD’en i Europa-Parlamentet tilbage i 2018, er det et meget interessant forslag. Det gemmer nemlig på et gevaldigt grønt potentiale – men også lidt af et paradigmeskifte. 

“Med forslaget sparker EU-Kommissionen døren ind til bygninger i den tunge ende af energimærke-skalaen. Det er et opsigtsvækkende redskab at tage i brug, men det vil uden tvivl have en stor, positiv effekt på klimaet. Skal det fungere i praksis, kræver det dog god og let adgang til at finansiere energirenoveringer – ikke mindst i yderområderne,” siger SYNERGIs formand og understreger, at der – også i Danmark – er et stort behov for at mindske energiforbruget i private bygninger. 

Herhjemme fylder fx enfamiliehuse alene en tredjedel af hele bygningsmassen, og arealmæssigt blev mere end 75 pct. af dem opført før 1980, hvor der endnu ikke fandtes energikrav til landets bygninger. Derfor døjer rigtig mange af de private boliger stadig med middelmådige energimærker i dag. 

Ifølge Danmarks Statistik og Statens Byggeforskningsinstitut er der ca. 1,5 mio. enfamiliehuse i Danmark. Blot 600.000 af dem er energimærket, og af disse har ca. tre ud af fem et dårligt (D-G) energimærke, viser tal fra Dansk Byggeri. Konsekvensen er et unødvendig højt energi- og CO2-forbrug i de berørte bygninger, hvilket kan imødegås ved at energirenovere dem. Bendt Bendtsen påpeger desuden, at en energirenovering ikke kun er noget, der gavner klimaet. Det er i høj grad også gunstigt for den enkelte borger at energirenovere sin bolig. 

“Ved at opgradere energimærket i dit hjem gør du ikke bare klimaet en tjeneste. Du mærker det også på pengepungen – særligt i en tid med ekstremt høje energipriser som nu. Ifølge Dansk Byggeri sluger et hus med energimærke G f.eks. 20 gange mere energi pr. kvadratmeter end et hus med energimærke A2020. Derfor kan det være en enorm økonomisk gevinst for den private boligejer at få gjort noget ved et haltende energimærke. Og så er det bare ekstra flødeskum på kagen, at et bedre energimærke i langt de fleste tilfælde også fører til et sundere indeklima i bygningerne. Jeg mener derfor, at enhver boligejer både for klimaet og for egen vindings skyld bør overveje at opnå så højt et energimærke som muligt,” siger Bendt Bendtsen.  

Han er ærgerlig over, at EU-Kommissionens endelige udspil ikke er så ambitiøst som det oprindelige udkast, der via en lækage blev offentliggjort:

“Barren kunne godt være sat lidt højere. Kommissionen har tilsyneladende oprindeligt sigtet efter at stille krav helt op til energimærke C. Nu lander vi på en topgrænse på E. Det ærgrer mig, at man har droslet ned på de ambitioner, for det ville have rykket væsentligt mere at arbejde mod C,” mener SYNERGIs formand. 

Foruden energimærkekravet fremhæver han EU-Kommissionens forslag til en ny renoveringsplan, der er en skærpelse af de oprindelige ”langsigtede renoveringsstrategier”. Her vil EU-Kommissionen øge kravene til medlemslandenes bygningsrenoveringsplaner, hvor målet nu lyder, at alle eksisterende bygninger er klimaneutrale i 2050. Ifølge forslaget skal de nye renoveringsplaner samtidig indrapporteres og evalueres hyppigere af Kommissionen. 

“EU-Kommissionen strammer skruen nu. Med en skærpet renoveringsplan og indlagte tidsfrister går Kommissionen op i næste gear og giver medlemslandene et tiltrængt skub. Det er helt nødvendigt, for det går stadig for langsomt med bygningsrenoveringerne i Europa. Hvis forslaget går igennem, bliver det sværere at løbe fra renoveringerne fremover, hvilket jeg kun kan bifalde. Der er et kæmpe grønt og økonomisk potentiale i bygninger, som vi skal indfri langt hurtigere,” siger Bendt Bendtsen. 

EU-Kommissionens revisionsforslag til EPBD’en skal nu forhandles af medlemslandene og Europa-Parlamentet, hvor Bendt Bendtsen håber, at blandt andet Danmark vil sikre en ambitiøs tilgang til forhandlingerne.