Deloitte

EU-Kommissionen: Chancen for at skabe sig et godt liv er størst i København

Del

Den danske hovedstad topper ny europæisk rangliste

Mette Lindgaard
Mette Lindgaard

København, 24. oktober 2016

Der er gode nyheder på vej til Danmark fra Bruxelles, hvor EU-Kommissionen netop har lanceret sit første indeks for social udvikling blandt unionens 272 regioner, det såkaldte ”European Social Progress Index”. København ligger på en samlet 3. plads, kun overgået af Midtjylland og den nordsvenske region Övre Norrland. Den danske hovedstad er dog nr. 1 i Europa, når det gælder muligheden for at skabe sig et godt liv. Tolerance og tillid har bidraget til topplaceringen.

- Det er vanvittigt flot, at Hovedstadsområdet lander så flot i EU’s opgørelse over sociale fremskridt. Man skal huske på, at vi er oppe mod andre sociale og økonomiske sværvægtere i fx Sverige, Finland og Holland, hvor man også har gjort social velstand til en førsteprioritet, siger partner i Deloitte Mette Lindgaard.

Det er bl.a. personlig frihed, tolerance og inklusion samt adgangen til uddannelse, der sender København til tops i den europæiske elite.

- Der er ingen tvivl om, at vi tager ting for givet i Danmark, som man ikke tager for givet andre steder. Det gælder bl.a. den generelle tolerance over for mennesker, den lave korruption samt tilliden til politiet og det politiske system.

- Samtidig står København ekstremt stærkt, når det drejer sig om videregående uddannelse og efteruddannelse. Her er vi blandt de absolutte topscorere i Europa, siger Mette Lindgaard.

Det er ikke kun Hovedstadsregionen og Midtjylland, der klarer sig formidabelt i EU’s nye indeks. Også Nordjylland er med i top 10.

- Midtjylland får en placering som den andenbedste region i hele Europa, mens Nordjylland kommer ind på plads nr. 6. Det er imponerende, at tre af vores fem regioner lander i top 10. Det siger noget om styrken af det sociale fundament i Danmark, siger Mette Lindgaard.

Det er dog ikke alle parametre, hvor Danmark ligger helt i top. Vores livsstilssygdomme er den primære grund til, at vi visse steder bliver trukket ned:

- Bagsiden ved at have det godt er naturligvis, at mange af os har det for godt. Vi spiser for usundt, og vi drikker og ryger for meget. Det giver os en lang række livstilssygdomme, som naturligvis tæller ned i statistikken, når man sammenligner Danmark med andre lande. Her er der stadig masser at gøre, påpeger Mette Lindgaard.

Også manglen på billige boliger er ifølge det nye indeks et minus for København.

Region Syddanmark er nr. 17 på EU’s liste, mens Region Sjælland kommer ind på plads nr. 27.

Om undersøgelsen:

Social Progress Index er en kortlægning af social velstand i 133 lande foretaget af Deloitte i samarbejde med blandt andre Michael Porter fra Harvard Business School og organisationen Social Progress Imperative. Undersøgelsen giver et mere nuanceret billede af velstand, idet den ikke blot ser på økonomisk velstand (BNP), men også sociale faktorer som uddannelse, infrastruktur, sundhed, menneskerettigheder og muligheden for den enkelte for at skabe sig et godt liv.

European Social Progress Index er den europæiske version af verdensindekset, der lanceres i samarbejde med EU-Kommissionen.

København scorer allerhøjest i indekset i kategorien ”opportunity”.

Læs mere her på http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/maps/social_progress og http://www.socialprogressimperative.org/custom-indexes/european-union/#data_table/countries/euregional/dim1,dim2,dim3

Nøgleord

Kontakter

Mette Lindgaard
Tlf. +45 25 24 00 37
mlindgaard@deloitte.dk

Billeder

Mette Lindgaard
Mette Lindgaard
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Mette Lindgaard er ansvarlig for Deloittes ydelser på velfærdsområdet, både i Danmark og globalt.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum