Det Kongelige Teater

Et unikt møde med sangen i centrum - Opera i det fri 2019

Del

Igen i år vil Opera i det fri være et intimt og unikt møde mellem nogle af Danmarks og verdens bedste sangere og et entusiastisk publikum

Den Kongelige Opera fortsætter den smukke tradition med at møde danskerne ude i sommerlandet og præsentere dem for nogle af opera-genrens absolutte højdepunkter. For publikum rummer dette arrangement en mulighed for at komme helt tæt på nogle af Danmarks og verdens bedste sangere. I et så intimt møde mellem publikum og sangere opstår der nogle helt særlige øjeblikke.

For Operaen er det vigtigt, at kunne vise, hvor stor spændvidden, virtuositeten og det høje internationale niveau er ved Opera i det fri-koncerterne. I år præsenterer Opera i det fri fire fremragende og efterspurgte solister ved koncerterne. Der er tale om sopranen Ann Petersen, mezzosopranen Hanne Fischer, tenoren Niels Jørgen Riis og bassen Kyungil Ko.

Programmet for koncerterne bliver afsløret sidst i juli, men det er sikkert, at det byder på kendte og elskede hits og skjulte perler. Det vil både blive lystigt og alvorligt og der bliver sunget på både italiensk, tysk, østrigsk, fransk, amerikansk og dansk.

Opera i det fri besøger i år:

Fredag 9. august 2019 kl. 18.00, Skulpturhaven, Tønder
Lørdag 10. august 2019 kl. 16.00, Byparken, Esbjerg
Søndag 11. august 2019 kl. 18.00, Vigehavn, Svaneke
Fredag 16. august 2019 kl. 18.00, Ørbæklunde, Ørbæk
Lørdag 17. august 2019 kl. 16.00, Paradepladsen, Viborg
Søndag 18. august 2019 kl. 16.00, Sct. Knuds Kilde, Hjørring

Medvirkende:

Sopran: Ann Petersen
Mezzosopran: Hanne Fischer
Tenor: Niels Jørgen Riis
Bas: Kyungil Ko
Pianist: Leif Greibe (16., 17., 18. august)
Pianist: Nick Fletcher (9., 10., 11. august)

Konferencier: Lars Halby

Det Kongelige Teater siger tak til:

Tønder Kommune, Tønder Teater, Kulturelt Forum, Højt til himlen, Sydbank, Tønder Festival, Musikhuset Esbjerg, Johan Hoffmann Fonden, Byforeningen Svanekes Venner, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Nordea-Fonden, Oticon Fonden, Sydbank Fonden, Kulturregion Fyn, Nyborg Kommune, Ørbæklunde, Musik & Teater, Viborg Teaterforening, Kulturselskabet, Viborg Kommune , Sparekassen Vendsyssel, Hjørring Kommune.

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Hits og skjulte perler på Opera i det fri 201930.7.2019 09:00:00 CESTPressemeddelelse

Opera i det fri 2019 er sommerens store begivenhed i det danske sommerland både for den, der ønsker at stifte bekendtskab med opera for første gang og den rutinerede operagænger, der kender sine klassikere ind og ud. Publikum vil blive præsenteret for en skøn blanding af både hits og skjulte perler, der synges af nogle Danmarks bedste operasangere. De tager både lystige og alvorlige emner under behandling i et repertoire blandet af italiensk, tysk, østrigsk, fransk, amerikansk og dansk musik. Der er smagsprøver fra Den Kongelige Operas kommende sæson, herunder genhør med Rossinis elskede klassiker Barberen i Sevilla, der var et hit ved premieren i Martin Lyngbos stumfilmsinspirerede opsætning. Bizets Carmen præsenteres i en ny storslået moderne og energisk udgave med cool dans, Richard Strauss’ moderne klassiker Ariadne på Naxos iscenesættes af en af vore tids mest interessante kvindelige instruktører, og vores billedskønne Mozart-opsætning af Così fan tutte kommer på turné efter premi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum