Et tveægget sværd: Ukrudtsbrænderen er både effektiv og særdeles brandfarlig
6.8.2021 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Mens danskerne har holdt sommerferie, har ukrudtet ivrigt indtaget fliser, skærver og perlegrus i de danske haver. Derfor går mange haveejere i de kommende uger i krig mod de genstridige spirer med deres foretrukne våben – nemlig ukrudtsbrænderen.
Men ukrudtsbrænderen er et tveægget sværd, som i mange tilfælde kan risikere at dræbe mere end bare de ubudne spirer. For det er ganske vist - en lille gnist kan hurtigt brænde et haveskur ned. Eller endnu værre – hele huset.
Det kan hurtigt gå galt
- Hvert år får vi en del henvendelser fra medlemmer, der har været lidt for ivrige med deres ukrudtsbrænder og er kommet til at brænde alt lige fra hække og havemøbler til carporte og tilbygninger ned, fortæller Martin Rundager, der er skadechef i det medlemsejede GF Forsikring, der har 41 lokalkontorer fordelt i hele landet, og fortsætter:
- Mange haveejere tænker nemlig ikke over, at en ukrudtsbrænder i virkeligheden er en kæmpestor lighter, som man går og vifter med i haven. Flammen kan snildt blive flere hundrede grader varm, og selve brænderen tager lang tid om at køle ned. Derfor kan det hurtigt gå galt, hvis man brænder ukrudt af lidt for tæt på bygninger og buske eller ikke lige får tjekket, at gløderne er helt væk, inden man forlader haven. Og sådan en glød kan altså gøre stor skade, hvis den får lov til at ligge og ulme.
Næsten 400 udrykninger
I 2020 måtte Danske Beredskaber da også rykke ud til intet mindre end 392 brande, der var startet med en ukrudtsbrænder. Dertil kommer alle de mindre brande, som haveejerne selv har nået at slukke, inden det blev nødvendigt at kontakte brandvæsnet.
- Hvis man vil undgå farlige situationer med ukrudtsbrænderen, kan man følge en række simple råd. Først og fremmest må det ikke være for tørt eller blæsende, når man brænder af. Dernæst kan man med fordel vælge dagen efter en regnvejrsdag til at få bugt med ukrudtet og desuden have en ordentlig spand vand og haveslangen klar, hvis det skulle blive nødvendigt at slukke gløder eller småflammer, siger skadechefen fra GF Forsikring.
Hvis det går galt med ukrudtsbrænderen, er det husforsikringen, der dækker skader på hus og have, mens indboforsikringen dækker, hvis der kommer brandskader på eksempelvis havemøbler.
Som haveejer og ukrudtskriger skal man dog være opmærksom på, at forsikringsselskabet faktisk kan nedsætte erstatningen, hvis de vurderer, at man har handlet groft uagtsomt i sin brug af ukrudtsbrænderen. Det kan for eksempel være, at man har brugt ukrudtsbrænderen i tørkeperioder uden at vande først, eller hvis man lægger brænderen fra sig i en bunke visne blade.
*** Faktaboks ***
7 gode råd til sikker ukrudtsbrænding
- Lad ukrudtsbrænderen blive i haveskuret i blæsevejr og tørre perioder.
- Brænd kun ukrudtet, når det er fugtigt. Du kan eventuelt vande det, inden du går i gang, eller vente til dagen efter en regnvejrsdag.
- Hold god afstand til buske, træer og bygninger.
- Hav altid vand i nærheden, når du bruger ukrudtsbrænderen. Så kan du hurtigt slukke små brande.
- Brænd ikke ukrudtet af – det skal faktisk kun svitses kortvarigt for at visne.
- Vær sikker på, at du ikke efterlader gløder i ukrudtet. De kan nemt blusse op og antænde større arealer.
- Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark. Så hold øje med mærkaterne.
Kontakter
Rikke Stange LaursenPresse og kommunikationGF Forsikring
Tlf:28 10 83 23presse@gfforsikring.dkgfforsikring.dk/presseBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
