
Et samarbejde med SBTi (Science Based Targets-initiativet) og udvalgte andre Private Equity aktører har bragt FSN Capital forrest i branchen, når det handler om at målsætte emissionsreduktioner
De finansielle institutioner spiller en afgørende rolle i at dekarbonisere økonomien og drive bæredygtig handlen. SBT-initiativet har skræddersyet en vejledning for at sikre anvendelsen af videnskabeligt baserede mål for private equity-investorer og drive de nødvendige handlinger. Den branchetilpassede vejledning støtter private equity-virksomheder med at sætte ”videnskabeligt baserede mål” for at reducere drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen.
Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde med bæredygtighedskonsulenter fra Anthesis og understøttes af FN Principles for Responsible Investment (PRI), samt underskriverne af Initiative Climat International (iCI), herunder FSN Capital, der er den eneste nordiske private equity-investor i iCI-arbejdsgruppen.
FSN Capital deltog i arbejdsgruppen med fem andre aktører: Astorg, Bregal Investments, Hg, Intermediate Capital Group (ICG) og Investindustrial. Alle er medlemmer af ICi, og har testet SBT-initiativets vejledning med det formål at sætte egne videnskabeligt baserede mål. Hermed blev de blandt de første private equity-virksomheder til at sætte og validere mål for fastholdelsen af en temperaturstigning på under 1,5°C.
Målene, som blev annonceret tidligere på måneden, er i overensstemmelse med FSN Capitals forpligtelser til at arbejde mod emissionsneutralitet senest i år 2050. FSN Capital forpligter sig til:
- At arbejde med alle porteføljevirksomheder for at sætte deres egne videnskabeligt baserede mål inden 2030, et årti tidligere end den tidshorisont, som SBT-initiativet kræver. Det er FSN Capitals ambition at have sat mål for 60% af porteføljevirksomhederne inden 2026.
- Med afsæt i 2019 at reducere direkte emissioner med 60% inden 2026.
- Med afsæt i 2019 at reducere de indirekte emissioner fra forretningsrejser og affald med 29% inden 2026.
FSN Capital vil arbejde med ledergrupper for at skræddersy de videnskabeligt fastsatte mål i hver porteføljevirksomhed, og vil rapportere udviklingen i virksomhedens årlige ESG-rapportering. Siden 2019 har rapporten inkluderet målinger af drivhusgasemissioner for FSN Capital og porteføljevirksomhederne.
Frode Strand-Nielsen, Managing Partner og stifter af FSN Capital, fortæller: “FSN Capital er stolte af at bidrage til udviklingen af Science Based Target-initiativets nye vejledning til private equity-industrien i fællesskab med andre investorer og organisationer, der arbejder imod en mere bæredygtig fremtid. Den nye vejledning vil gøre det muligt for endnu flere private equity-selskaber at forpligte sig til at implementere ambitiøse mål for at bremse klimaændringer til gavn for både vores investorer og samfundet som helhed."
Rebecca Svensøy, General Counsel hos FSN Capital, fortæller: ”Vi er taknemmelige for samarbejdet med vores branchefæller i iCI, og muligheden for at arbejde sammen med Science Based Targets-initiativet og Anthesis på dette projekt. Vi opfordrer branchen til at bidrage til den indsats, der finder sted i organisationer som iCI, for derigennem at styrke indsatsen for klimaet i den private sektor.”
Læs mere om FSN Capitals ESG-tilgang og udforsk vores ESG-rapporter på vores hjemmeside:
https://fsncapital.com/en/responsibility/
Om UN Principles for Responsible Investment
Principles for Responsible Investment (PRI) er blandt verdens førende inden for ansvarlig investering. Netværket er støttet af De Forenede Nationer og arbejder på at forstå implikationer ved investeringer i miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige (ESG) faktorer, samt at støtte det internationale netværk med at inkorporere disse faktorer i deres investeringsbeslutninger og beslutninger om ejerskab.
PRI agerer efter de tilsluttede virksomheders langsigtede interesser, for de finansielle markeder og økonomier, hvor de opererer, og i sidste ende for miljøet og samfundet som helhed. PRI blev lanceret i New York i 2006, har mere end 4.300 underskrivere og administrerer $121 billion AUM.
Om Initiative Climat International (iCI)
iCI var det første internationale initiativ, der adresserede klimaforandringer for private equity-virksomheder. Det blev oprindeligt lanceret som iC20 (Initiative Climat 2020) i 2015 af en gruppe franske private equity-selskaber for at bidrage til at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2°C, og for at fortsætte bestræbelserne på at begrænse opvarmningen til 1,5°C.
iCI er et globalt fællesskab af investorer, der søger efter bedre forståelse og styring af risici forbundet med klimaændringer. Medlemmerne forpligter sig til at dele viden, værktøjer og erfaringer blandt kolleger for at hjælpe med at opbygge og styre både klimatilpassede og klimaresistente porteføljer. iCI er understøttet af Principles for Responsible Investment, og er en partner i The Investor Agenda. Alle private equity-virksomheder og investorer kan deltage i iCI.
For yderligere information: collaborate.unpri.org/group/761/stream.
Om Science Based Targets initiativet
Science Based Targets initiativ (SBTi) er et globalt organ, der gør det muligt for virksomheder at sætte ambitiøse mål for emissionsreduktion i overensstemmelse med den seneste klimavidenskab. Fokus er at øge hastigheden af virksomhedernes arbejde med at halvere emissioner før 2030 og derigennem opnå emissionsneutralitet før 2050. Initiativet er et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF) samt en af We Mean Business Coalitionens forpligtelser. SBT-initiativet definerer og promoverer best practice i videnskabelig målsætning, tilbyder assistance og vejledning til at reducere barrierer for indførelse, vurdering og godkendelse af virksomheders målsætning. www.sciencebasedtargets.org @sciencetargets
Kontakter
Rebecca Svensøy
General Counsel
rcs@fsncapital.com
Information om FSN Capital
FSN Capital Partners er et investeringsrådgivningsfirma, der udelukkende handler på vegne af FSN Capital-fondene med en forvaltet kapital på mere end €3,1 milliarder. FSN Capital blev etableret i 1999 og teamet består af 63 medarbejdere fordelt i Oslo, Stockholm, København og München, foruden 9 Executive Advisors med omfattende brancheerfaring. FSN Capital stræber efter at handle ansvarligt og med høj integritet i relation til porteføljevirksomheder, rådgivere, investorer, lokalsamfund og miljøet.
Siden starten af 1999 har FSN Capital indlejret ESG og klimahensyn både i vores kultur og processer, herunder for vores investeringer og i arbejdet med porteføljevirksomhederne. Vores dedikerede ESG-specialister støtter vores investeringsrådgivere og ledelsesteams med at integrere ESG i strategien og driften af hver eneste porteføljevirksomhed, herunder skræddersyede ESG-strategier og klimagennemgange, der knyttes til hver enkelt virksomheds overordnede strategiproces.
Følg pressemeddelelser fra FSN Capital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.