Et politisk flertal har nu stemt for et overlagt angreb på den danske model
28.2.2023 16:38:46 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Trods saglig kritik og manglende opbakning i befolkningen er regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag nu vedtaget i Folketinget. Fra 1. januar 2024 vil store bededag derfor ikke længere være en helligdag, men en almindelig hverdag.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
- I dag har danske politikere med åbne øjne stemt for et overlagt angreb på den danske model. Mod borgernes ønske. Uden forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Og man har ikke bare frataget lønmodtagerne velerhvervede rettigheder for mange millioner, men også tid med familien, et pusterum eller ekstra løn for at holde samfundet i gang, mens alle andre holder fri.
- Men på trods af at lovforslaget er vedtaget, så har jeg tiltro til, at vores modstand ikke har været forgæves. Jeg er så stolt af det sammenhold og den mobiliseringsstyrke, som HK’erne og alle de andre faggrupper, som vi har stået skulder ved skulder med, har opvist. Vi har sendt et klart signal til Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne om, at vi ikke bare lægger os ned og logrer med halen, når nogen forsøger at fratage os rettigheder, som vi allerede har betalt for én gang ved forhandlingsbordet.
- Jeg er ked af, at regeringen fuldstændig har fravalgt at lytte til befolkningen og konsekvenserne for helt almindelige mennesker. Men vi må agere ud fra den virkelighed, vi er i. Og derfor er det vigtigste for os nu at gøre os helt klar til at hjælpe medlemmerne i forhold til, hvordan reglerne rammer den enkelte med hensyn til øget arbejdstid og kompensation herfor.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, overrakte mandag beskæftigelsesministeren knap 475.000 underskrifter, som fagbevægelsen har samlet ind imod regeringens forslag om at afskaffe store bededag.
Kontakter
Tina Mellergaard JensenPressechefHK Danmark
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
HK roser ny regering for fokus på stress, leveomkostninger og AI-samarbejde2.6.2026 16:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambitioner om at mindske stress, lette presset fra høje leveomkostninger og inddrage arbejdsmarkedets parter i et nationalt digitalt partnerskab om AI møder ros fra HK.
HK går frem med 3.000 medlemmer19.5.2026 08:02:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere vælger HK til. HK har fået 3.000 flere arbejdsmarkedsaktive medlemmer. Det oplyser fagforeningen på baggrund af de medlemstal, der netop er offentliggjort af Danmarks Statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
