Ishøj Kommune

Et ord er et ord – vil du købe et?

Del

Lørdag den 20. oktober klokken 13 kan du opleve humoristisk, tankevækkende og filosofisk børneteater i Ishøj Kultur Café

Fra forestillingen 'Et ord er et ord'.
Fra forestillingen 'Et ord er et ord'.

Det handler om ord og ordenes kraft, når Teater Fair Play kommer til Ishøj Kultur Café og spiller deres anmelderroste forestilling ’Et ord er et ord’ i en ny flot opsætning. ”Jeg keeeder mig,” erklærer drengen. ”Så find på noget,” siger pigen. Og det gør de så. De finder på den bedste leg, sammen. En leg med ord, om ord og i ord. Og er man mellem 5 og 10 år, så bliver det sjovt.

Står du og mangler et ord?

Så kom og køb lige præcis det ord du har brug for. Butikken er åben og har masser af ord på lager. Gode ord. Rare ord. Legeord. Frække ord. Korte ord. Billige ord. Vrede ord, som ligger i vredekassen, og som ikke må lukkes ud. Ord som rimer. Ord som kan sættes sammen og pilles fra hinanden. Dyre ord, som koster mange penge. Og det dyreste ord er så dyrt, at ingen har råd til at købe det, man kan kun forære det væk.

Mangler du et ord, eller vil du købe et, så sørg for at få fat i billetter til oktobers børneteaterforestilling ’ Et ord er et ord’, som du kan se i Ishøj Kultur Café lørdag den 20. oktober klokken 13. Er du medlem af Girafklubben, koster en børnebillet 0 kr.

Du kan købe billetter til ’Et ord er et ord’ kan, sammen med Girafklubbens øvrige forestillinger, på Ticketmaster.dk. Billetter, som kræver medlemskab, kan du kun købe i Ishøj Kultur Café, da du skal vise dit medlemskort.

Du kan høre mere om Girafklubben og få en giraffolder på Ishøj Bibliotek eller i Ishøj Kultur Café.

Kontakter

Ishøj Kultur Café, tlf. 43 57 71 28

 

Billeder

Fra forestillingen 'Et ord er et ord'.
Fra forestillingen 'Et ord er et ord'.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum