Et mekka om uddannelse og job for elever og forældre
8.4.2022 09:11:32 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Her inviteres alle elever i 8. klasse i Hjørring Kommune til at blive klogere på deres fremtid. Det er nemlig muligt at møde et bredt udsnit af ungdomsuddannelser og virksomheder fra Hjørring Kommune, der alle vil være klar til at svare på spørgsmål.
Som ung er der utallige valg at tage om fremtiden, og her kan uddannelsesmessen hjælpe. Der vil være studievejledere, uddannelses- og erhvervsvejledere, samt lærere og elever fra de forskellige ungdomsuddannelser, der kan fortælle om, hvad der er specielt ved at gå netop dér, så det er nemmere at tage den rette beslutning.
I løbet af dagen besøger eleverne uddannelsesmessen med deres lærere, og fra kl. 16.00 inviteres mor og far med. Vi ved at forældre har stor indflydelse på de unges valg, men at det samtidig kan være vanskeligt at have den fornødne viden om uddannelsesmuligheder og dermed hjælpe de unge bedst muligt.
Om eftermiddagen er der også mulighed for at høre Emil Thorups oplæg ”Sådan skaber I jer selv!” – som er en underholdende og afklarende peptalk til unge og forældre om valg og fremtid.
Messen er planlagt af uddannelses- og erhvervsvejlederne i Hjørring Kommune – heriblandt Ditte Hansen, der er faglig koordinator. Ditte Hansen siger om uddannelsesmessen:
- Vi har siden 2018 udviklet på hele konceptet omkring vores messe og vi er ikke færdige endnu. Vi laver løbende justeringer og tilpasninger således, at vores koncept forsat er knivskarpt og giver mening for alle, som er involveret. Der er specielt to elementer ved vores messe, som jeg synes er helt særlige for Hjørring. Det første er den massive opbakning vi møder omkring messen både fra skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder osv. Det er helt unikt og det er bestemt ikke noget vi tager for givet! Den anden ting er hele vores karrierelæringsforløb omkring messen, hvor alle eleverne på 8. årgang bliver grundigt klædt på til messen, og vi sikrer at de bliver guidet på messedagen og at der også laves en opsamling i alle klasserne efter messen. Det har vi tidligere gjort med succes - både for eleverne, som følte sig bedre klædt på til messen, men også for ungdomsuddannelserne, der bemærkede en positiv forandring. Elevernes fokus var flyttet fra, hvilken stand der havde det bedste slik, til at de havde forberedt nogle spørgsmål hjemmefra, som de skulle have svar på til messen. Det var derfor nogle aktive, nyserige og spørgende elever, som virksomhederne og ungdomsuddannelserne mødte.
Og i det hele taget er der stor glæde og forventning til denne messe, der igen kan afholdes LIVE efter to år med corona.
Erhvervsplaymaker John Windbirk har også deltaget i planlægningen af uddannelsesmessen, og han udtaler:
- Det er rigtig flot at alle 8.årgangselever deltager i messen – også elever fra de frie og private skoler. Og så er jeg utrolig glad for den gode opbakning til det særlige forældre-initiativ vi har lanceret i år. Forældrene får, foruden mulighed for at opleve et skræddersyet foredrag af Emil Thorup, også tid til at besøge udstillerne og snakke med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Forældre og elever i 8.- 10. klasse er meget velkomne til at besøge messen fra kl. 16.00.
Kontakter
Ditte Hansen, Faglig koordinator, mobil 41936064, dih@hjoerring.dk
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
