Et løb der gør en forskel
29.1.2020 14:00:00 CET | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

Når Make a Mark CPH løbes den 20. juni i år, så er det den anden udgave af løbet 'for' kvinder, som blev lanceret sidste år. Netop det med at løbe for andre betyder rigtig meget, og er med til at højne motivationen hos deltagerne.
"Det er jo dobbelt op, at man kan gøre noget for sin egen sundhed og samtidige hjælpe andre," lød det blandt andet sidste år fra en deltager.
Et løb til fordel for kvinder
Der er ikke tale om et løb kun for kvinder men et løb til fordel for kvinder, hvor alle er velkomne til at løbe med. I år bliver der samlet penge ind til fire forskellige organisationer, som på hver sin måde hjælper kvinder og piger i Danmark. De fire organisationer er Mødrehjælpen, Liva Shelter, Indvandrer Kvindecentret og Pigegruppen De Unges Hus. De tre førstnævnte organisationer blev der også samlet penge ind til i 2019, og her er man glade for at være med igen.
"Vi havde en fantastisk eftermiddag til sidste års ’Make A Mark CPH’, og vi glæder os enormt til at løbe med igen i år. I Indvandrer Kvindecentret arbejder vi hver dag for at skabe positive forandringer og fællesskaber for kvinder, og derfor er begejstringen selvfølgelig også ekstra stor, når der sættes fokus på netop fællesskaber og ligestilling. Samtidig er vi dybt taknemmelige over, at der skabes større synlighed om netop Indvandrer Kvindecentret. Den er en supervigtig anerkendelse og et bidrag, som betyder, at vi i endnu højere grad kan være der for dem, der har brug for en ekstra håndsrækning," siger Mirka Mozer, direktør i Indvandrer Kvindecentret.
Valgfri donation
Make a Mark CPH udspringer af Spartas traditionelle kvindeløb men i modsætning til det traditionelle kvindeløb, så har alle her mulighed for at løbe og bruge deres energi på at støtte udsatte kvinder og piger i Danmark. Når man har løbet de 5 eller 10 kilometer, så kan man selv bestemme, hvilke af de fire organisationer, man vil donere 50 kroner til. En af organisationerne er Liva Shelter, og her er man også taknemmelige for det kommende bidrag.
"I Liva Shelter støtter vi kvinder til at bryde ud af voldelige forhold og til at finde fodfæste og indre styrke i vejen ud af volden. Via Make a Mark CPH samler vi ind til en ekstra indsats og gode oplevelser til børnene i den svære tid, de bor hos os," siger Kasper Tingkær, konstitueret daglig leder hos Liva Shelter.
Fakta om Make a Mark CPH
Make a Mark er arrangeret af Sparta, og medsponsor er Sportmaster, og der løbes enten 5 eller 10 kilometer på en rute i og omkring Fælledparken på Østerbro i København. Løbet er for alle, og der kan læses meget mere her.
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
World Championships in Copenhagen aim to get Denmark on the run4.2.2026 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
When the World Championships in the half marathon, 5K, and One Mile come to Copenhagen in September, it’s not just about elite athletes and medals. The partners behind the championship are now launching an activation initiative with the ambition of getting more Danes – including vulnerable citizens – out running before, during, and after the World Championships.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
