Et jordskælv i Herstedvesters rolige hverdag

Hverdagen i Herstedvester Fængsel er velkendt for fængselsbetjent Søren Helstrup, han har været ansat i fængslet i 18 år. Den 20. oktober mødte han ind på sin vagt om morgenen, og der var intet, der stak udenfor normalen. Før der pludselig var kaos.

”Jeg står på kontoret og hører over min radio, at Peter Madsen er på flugt og er bevæbnet. Jeg tænkte bare, åh nej ikke ham. Så løb jeg alt, hvad jeg kunne,” siger han.

Søren Helstrup befandt sig på afdelingen længst væk fra porten, så han var en af de sidste, der nåede frem.

”Jeg ser min kollega stå ved porten. Hun er meget oprørt, og jeg forstår, at den er helt gal. Hun har været holdt som gidsel. En anden kollega er kommet frem og kan godt se, at jeg skal hjælpe hende. Han sætter efter den indsatte. Jeg følger min kollega hen til en psykolog,” siger Søren Helstrup og bliver tydelig berørt af at genfortælle det, der skete.

”Det er en meget nær kollega, og det gør ondt at se, hvor hårdt hun er ramt,” siger han og fortæller, at hun endnu ikke er tilbage på fuld tid.

De efterfølgende dage bliver de involverede kollegaer tilbudt defusing og debriefing.

”Man får tunnelsyn, når sådan noget sker, man reagerer bare og ser ikke, hvad der sker rundt om en. Så det er rigtig rart at høre de andres historier også, så man kan få det hele samlet til et hele,” siger Søren Helstrup. Flugten tynger stadig fængslet.

”Vi er rystede, der er stadig efterdønninger. Men vi har det okay, og vi er rigtig gode til at vise omsorg og holde øje med hinanden,” siger han.

Breve til gidslet
Der flyder ikke kun omsorg mellem de ansatte i Herstedvester. Allerede dagen efter den voldsomme begivenhed gik flere indsatte i gang med at skrive breve til den kollega, der blev taget som gidsel, noget der også er med til at kendetegne fængslet som en særlig institution i Søren Helstrups øjne.

”Herstedvester er et specielt sted. De indsatte sidder her ofte i 20-30 år, og mange af dem har personlighedsforstyrrelser. En stor del af dem har ikke andre relationer end os.”

Herstedvester er et kategori 3-fængsel, og der er mange værksteder, de indsatte kan benytte og færdes frit mellem.

”Det handler om at skabe en god og forholdsvis normal hverdag for dem, hvis de nogensinde skal kunne klare sig udenfor. Desværre betyder manglen på værkmestre og fængselsbetjente, at mange af værkstederne tit er lukkede, og at vi ikke har så meget tid til at tale med de indsatte som før. De bliver overladt til sig selv på cellerne,” siger han og er bange for, at efterdønningerne fra flugten kommer til at presse både de indsatte og de ansatte yderligere.

”Der var så meget styr på det den dag, og vi knokler og gør det rigtig godt. Der kommer bare ikke nogen og takker os. Vi bliver fremstillet som klovne, mens politiet er heltene, og det lægger da et yderligere pres på os, at alles øjne hviler kritisk på Herstedvester, når vi i forvejen er presset på personale,” siger han.

Konsekvenser for de øvrige indsatte
Det gør det ikke lettere for fængslet, at det var en mediekendt indsat, der tog flugten.

”Det er jo ikke os, der har bestemt, at han skal sidde her. Vi har håndteret ham som en Herstedvesterfange. Men fordi han tiltrækker så meget medieopmærksomhed, er vi meget nervøse for de politikerbeslutninger, der kommer til at følge i kølvandet og ramme alle de indsatte, der har brug for en rolig og normal hverdag,” siger Søren Helstrup.