Dansk Byggeri

Et hit at betale for at bruge gulpladebilen til privat kørsel

Del

Flere og flere ejere af biler på gule plader køber dagsbeviser, så de kan bruge bilen privat for en dag. Hele 63.700 bilejere benyttede sig af muligheden sidste år. Det er en kraftig stigning på 19 procent i forhold til året før. Og en positiv udvikling, mener Dansk Byggeri.

- Skattevæsnet er ofte i skudlinjen i den offentlige debat. Men i sagen om dagsbilletter til gulpladebiler skal de have ros, for det letter hverdagen for både borgere og virksomheder. For mange erhvervsdrivende bidrager dagsbilletterne på en pragmatisk måde til at få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

I 2013 blev det muligt at købe dagsbeviser til privat anvendelse af gulpladebiler. Siden da er anvendelsen steget støt år for år, og det er især blevet populært, efter at en ny brugervenlig app blev introduceret i 2015.

Hvid nummerplade for en dag

- Ordningen med, at en gulpladebil kan blive hvid for en dag, er en stor succes, som dokumenterer, at der er en efterspørgsel efter fleksibilitet hos brugerne, siger Bo Sandberg.

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes erhvervsmæssigt. Men med reglerne om dagsbeviser, er det muligt at frikøbe sådanne biler til privat brug for 225 kr. om dagen.

- En opgørelse fra Motorstyrelsen viser, at der i gennemsnit sælges 175 dagsbilletter om dagen året rundt. Det er glædeligt, at både private og selvstændigt erhvervsdrivende har taget dagsbeviserne til sig i så stort omfang. Det viser, at der har været et behov for at gøre regelsættet om gulpladebiler mere smidigt, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Der er er ingen begrænsninger for, hvad kørslen må omfatte. Fx må bilen anvendes til private flytninger, kørsel af affald til genbrugsstation eller til familiens påskeferietur i ind- og udland.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum