PensionDanmark

Et godt arbejdsmiljø tager hånd om helbredet i tide

Del
I et godt arbejdsmiljø kan medarbejderne problemfrit tage vare på deres helbred gennem forebyggende og helbredende behandling. PensionDanmark fejrer den internationale arbejdsmiljødag d. 28.4, med at 350.000 medlemmer nu er omfattet af en sundhedsordning.

Der er både tryghed at vinde og smerter at undgå, når medarbejderne har ubesværet adgang til forebyggende behandling eller kan undgå lange ventelister til undersøgelser på sygehuset.

For 350.000 faglærte og ufaglærte medlemmer af PensionDanmark er en sundhedsordning derfor et vigtigt supplement i bestræbelserne på at opnå det bedst mulige arbejdsmiljø.

Medlemmerne kan uden lægehenvisning få forebyggende og helbredende tværfaglig behandling af fx ondt i ryggen på 125 sundhedscentre fordelt over hele landet. De kan få vejledning og rådgivning, før under og efter et sygdomsforløb. Og de kan få hurtig diagnose og genoptræning så de kommer hurtigt tilbage på jobbet.

”Vi tilbyder forebyggende behandling, så små skader ikke udvikler sig til store. Vi gennemførte 300.000 behandlinger sidste år, og det bliver flere i år. Vi hjælper også medlemmerne, så de ikke skal vente i månedsvis på at få en diagnose og komme i behandling. Vi garanterer dem, at de har fået den rigtige diagnose inden for højst tre uger. Det sparer rigtig mange sygedage for vores medlemmer,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.

”Vores medlemmer yder en kæmpeindsats for at sikre et godt arbejdsmiljø, og i den forbindelse er det naturligt også at have adgang til en sundhedsordning. Det har de fleste at de ansatte i vores medlemsvirksomheder via PensionDanmarks sundhedsordning, der er meget fleksibel og indeholder gode behandlingsmuligheder. Det at gå rundt med smerter er selvforstærkende og derfor er det vigtigt at bryde ud af sådan en ond cirkel ligesom det er vigtigt at forebygge. Når folk har været ved fysioterapeut får de tit nogle fif med, så de kan udføre nogle øvelser derhjemme,” siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Undersøgelser viser, at det korte sygefravær kan reduceres med op til 15 procent og det lange med mere end 3 ugers fravær med op til 20 procent med den rette forebyggende behandling.

”Vi hører fra medlemmerne, at de er enormt glade for og faktisk også stolte af at have adgang til en sundhedsordning via deres overenskomst. Den hurtige adgang, de tværfaglige behandlinger og især resultaterne er det, medlemmerne er glade for, og vi ser gerne sundhedsordningen udbygget fremover. De medlemmer, der har fået behandling er super ambassadører for ordningen. Samtidig giver behandlingscentrene på de store arbejdspladser og Sundhedsbussen stor synlighed. Det er virkelig godt,” siger Christian Elgaard Forbundssekretær i Dansk EL-Forbund.

 

Fakta

Et længere og bedre arbejdsliv i et godt arbejdsmiljø kan opnås for mange gennem forebyggelse og helbredende behandling samt hurtig udredning i det offentlige sundhedssystem. Der er god økonomi i det – en 50-årig, der går på førtidspension, koster 1-1½ million kr., så det er en god forretning at forebygge og undgå førtidspensioneringer.

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Nøgleord

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye