DI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Et genbrugscenter, et erhvervshus, tre broer og et laboratorium er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2019

Del
Dommerkomitéen bag Bæredygtig Beton Prisen har nomineret et erhvervshus, et genbrugscenter samt fire bygninger i forskningsprojektet Grøn Beton II til Bæredygtig Beton Prisen 2019. Det er Sydhavn Genbrugscenter i København, erhvervshuset Sonnesgade 11 i Aarhus samt to broer ved Rødby, en bro ved Holstebro og et laboratorium på DTU i Lyngby. Prisen uddeles af Dansk Beton i Dansk Byggeri.
Sonnesgade 11 i Aarhus er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Rasmus Hjortshøj
Sonnesgade 11 i Aarhus er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Rasmus Hjortshøj

Dommerpanelet for Bæredygtig Beton Prisen, som blandt andre tæller arkitekt og partner Julian Weyer fra C.F. Møller Architects, adm. dir. Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder og Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, har udpeget de tre nominerede projekter, som frem til den 5. marts 2019 kan kæmpe om at få flest stemmer for at vinde prisen.

Fælles for de tre nominerede projekter er, at de har brugt betonen langt mere bæredygtigt, end man almindeligvis gør – og dermed har sprængt rammerne for, hvordan man kan bruge beton som materiale.

Ved byggeriet af Sydhavn Genbrugscenter har man brugt 100 procent genanvendt beton i stedet for nye sten. Dermed består genbrugsbetonen af hele 40 procent genanvendt materiale. Det er fem gange mere end den nuværende standard for genbrugsbeton.

I forskningsprojektet Grøn Beton II har man for første gang nogensinde støbt med en nyudviklet grøn cement og beton, som i fremtiden kan spare klimaet for op til 30 procent af CO₂-udledningen. Det er sket i tre broer ved Rødby og Holstebro samt i en laboratoriebygning på DTU i Lyngby.

I erhvervshuset Sonnesgade 11 i Aarhus, der huser arkitektvirksomheden SLETH, restauranten BETA og forlaget Systime, er bæredygtighed i høj grad tænkt ind både i opførelsen og i driften. Et af de bæredygtige elementer er den in situ-støbte betonkerne, som bærer hele bygningen. Den sikrer et lavt energiforbrug og holder en stabil indendørstemperatur på 21 grader og en stabil luftfugtighed.

- De tre nominerede projekter er valgt, fordi de bruger betonen bæredygtigt på en hel unik måde. I det grønne omstillingsprojekt og i Sydhavn Genbrugscenter er der tale om, at der er tænkt bæredygtighed ind på en måde, som vi ikke har set det tidligere i Danmark. Mens erhvervshuset i Aarhus er en arkitektonisk perle, hvor man har reduceret mængden af beton, man har genbrugt fundamentet og opnået et lavt energiforbrug, siger formanden for dommerkomitéen Julian Weyer, partner i C.F. Møller Architects.

Afsløres den 28. marts
Vinderen af Bæredygtig Beton Prisen afsløres den 28. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center, hvor også In-situ Prisen og Betonelement-Prisen uddeles.

Pressefotos kan downloades på www.danskbeton.dk

Nøgleord

Kontakter

Julian Weyer, partner i C.F. Møller Architects, og formand for dommerkomiteen,
tlf. 30 66 93 96 eller jw@cfmoller.com


Thomas Uhd, branchedirektør i Dansk Beton, tlf. 22 94 41 67 eller thu@danskbyggeri.dk

Billeder

Sonnesgade 11 i Aarhus er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Rasmus Hjortshøj
Sonnesgade 11 i Aarhus er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Rasmus Hjortshøj
Download
Motorvejsbro ved Holstebro er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Motorvejsbro ved Holstebro er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Jernbanebro ved Rødby er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Jernbanebro ved Rødby er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Torben Eskerod
Download
Motorvejsbro ved Rødby er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen.
Motorvejsbro ved Rødby er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen.
Download
Sydhavn Genbrugscenter i København er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Krilov
Sydhavn Genbrugscenter i København er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen. Foto: Krilov
Download
Bæredygtig Beton Prisen uddeles af Dansk Beton i Dansk Byggeri.
Bæredygtig Beton Prisen uddeles af Dansk Beton i Dansk Byggeri.
Download

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye