Et fuldvoksent mesterværk skabt af en 14-årig knægt

Mozart var en frygtløs teenager på kun 14 år, da han komponerede Mitridate. Det ungdommelige og ambitiøse værk, der oprindeligt havde indlagt ballet emmer af et tidligt blomstrende og ekstraordinært komponistgeni.
Mozarts Mitridate er baseret på et skuespil af dramatikeren Jean Racine om Kong Mitridate og hans to sønner, der alle er forelskede i den samme prinsesse, Aspasia midt under en stor konflikt med Romerriget.
Mitridate bliver iscenesat af et stærkt kunstnerisk hold bestående af instruktøren Ralf Pleger, scenografen Alexander Polzin og koreografen Fernando Melo.
Pleger er en af tidens mest innovative instruktører og filmskabere. Han arbejder ofte med samkunstværk, hvor forskellige kunstarter interagerer og stræber altid efter at skabe værker, der ikke ligner noget der er set før. På samme måde er Polzins scenografiske univers præget af en vildtvoksende fantasi med et stærkt udtryk. Fernando Melo koreograferer for dansekompagnier over hele verden og arbejder ofte med opera. Sammen har trioen blandt andet skabt en anmelderrost opsætning af Tristan og Isolde på La Monnaie i Bruxelles.
Den purunge komponist, Mozart, indledte i 1769 sin første Italiensrejse, og han skrev sit dramma per musica i Milano, hvor han havde de medvirkende sangere ved hånden. Det forventedes derfor, at han skræddersyede partierne til dem, og han overøste da også sine sangere med vokalt stjernedrys.
Komponisten skrev til sin far, at ”en arie skal være tilpasset sangeren som et vellavet sæt tøj”. Det må have været temmelig overvældende for en kun 14-årig dreng at stå over for en primadonna eller en besværlig tenor med speciale i ekvilibristiske tonespring. Mozart måtte da også gennem et strabadserende arbejde, før sangerne på det italienske teater var tilfredse.
Mozarts værk kræver rytmisk vitalitet og med 19 fantastiske dansere fra Skånes Danseteater får balletten i Mitridate nyt liv i form af højenergisk moderne dans. Dirigenten Lars Ulrik Mortensen er garant for temperament og glød i musikken, når Concerto Copenhagen fortolker Mozarts toner i historiske rammer på Gamle Scene.
Orkesterbesætningen er en (næsten) tro kopi af det italienske orkester, som uropførte Mozarts opera i Milano i 1770. Det betyder, at der er overordentligt mange violiner, ganske få bratscher, kun to celli og hele fem kontrabasser – altså en besætning med megen top og megen bund og ikke ret meget "i midten". Sådan spiller man ellers aldrig Mozart, og det er noget af det helt specielle ved denne opsætnig! Det vil uden tvivl give en noget anden klang, end man er vant til – foruden naturligvis, at Concerto Copenhagen spiller på de gamle instrumenter fra Mozarts tid (eller tilsvarende kopier).
Mitridate er en Co-produktion med Malmö Opera
Instruktør: Ralf Pleger
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Scenograf og kostumedesign: Alexander Polzin
Koreograf: Fernando Melo
Lysdesig: Olaf Freese
Mitridate: Stuart Jackson
Aspasia: Elísabet Einarsdóttir
Sifare: Emöke Baráth
Farnace: Morten Grove Frandsen
Ismene: Sarah Aristidou
Marzio: Sebastian Monti
Arbate: Kari Dahl Nielsen
Kontakter
Claus Georg KjærPR- og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
