TUBA

Et års ventetid på behandling for børn af misbrugere

Del

Hvis du har psykiske følger efter en opvækst i hjem ramt af alkoholproblemer, så må du vente i op mod 12 måneder, før du kan få behandling. Det kan vi ikke være bekendt, siger landsleder i TUBA, der yder gratis terapi til unge mellem 14-35 år, der er vokset op i familier med misbrug.

”Har du psykiske problemer, så må du vente i op til 12 måneder for at få behandling. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger landsleder i TUBA Danmark siger Henrik Appel.

TUBA Danmark er en nonprofitorganisation, som yder gratis terapi til unge mellem 14-35 år, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug. 

”Vi oplever et stigende behov for behandling af de senfølger, som de unge generes af efter en barndom med forældre, der drikker for meget eller misbruger stoffer. Vores venteliste stiger og stiger, så der nu kan være op mod 12 måneders ventetid på at komme i individuel terapi i de store byer” siger Henrik Appel:

”Det er i forvejen svært for de unge at række ud efter hjælp, så når de så gør det, så gør det simpelthen så ondt på vores psykologer og terapeuter, at de efter den første forsamtale må sige til de unge, at de først kan komme i gang med behandling om et år. Det kan vi ikke være bekendt menneskeligt eller som samfund,” siger Henrik Appel.

TUBA har 70 fastansatte og ca. 150 frivillige psykologer og terapeuter, der hvert år behandler op mod 4.000 unge i alderen 14-35 år. Behandlingen er finansieret af midler fra stat, kommuner og fonde.

”Næste år står vi til at skulle skære i vores stab. Vi mangler godt 12 millioner for at kunne behandle ligeså mange som i år. Og flere hvis vi skal få nedbragt ventelisten,” siger Henrik Appel.

Lige nu står der ca. 1.200 unge på venteliste til at komme i behandling i TUBA.

Om de unge, der har brug for behandling

De unge, der søger hjælp i TUBA, har ofte som børn oplevet fysisk og psykisk vold, overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De plages som ung og voksne af senfølger som PTSD, angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordstanker.

62% af de unge, som har været i behandling i TUBA, angiver selv, at der var psykisk vold i hjemmet, 42% at der var fysisk vold i hjemmet, og 22% at de har været udsat for seksuelle krænkelser.

Sundhedsstyrelsen anslår, at der i hver skoleklasse sidder 1-2 børn, som er ramt af forældre med alkoholproblemer. Ca. 30% har ifølge statistikken forøget risiko for selv at udvikle et misbrug.

Forældre med misbrugsproblemer har i dag ret til behandling indenfor 14 dage. Deres børn har ikke samme ret, når de har brug for at få behandlet senfølger efter en opvækst med forældre, der har drukket for meget eller haft et stofmisbrug.

Nøgleord

Kontakter

Information om TUBA

TUBA
TUBA
Vesterbrogade 69, 1. tv
1620 København V

http://www.tuba.dk

TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. De unge kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært. TUBA har 70 fastansatte og 150 frivillige psykologer og terapeuter, der er specialiserede i at behandle unge med senfølger efter en opvækst med alkoholmisbrug.

Sidste år hjalp TUBA ca. 4000 unge med at bearbejde senfølger efter en barndom med forældre med alkoholmisbrug. TUBA har 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.

Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, der har gennemført første del af forskningsprojektet Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark, har for nylig konkluderet, at TUBAs behandling gør en forskel. Unge, der har gennemført en behandling i TUBA, får det signifikant bedre.

Følg pressemeddelelser fra TUBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TUBA

Unge fra hjem med alkoholproblemer vinder tur op i Storebæltsbroens pyloner23.9.2021 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Lige så langt der er til pylonernes top på Storebæltsbroen, lige så svært kan det være at overvinde konsekvenserne af at vokse op i en familie, der er ramt af alkoholproblemer. - Vi ved, at de ar, som en barndom med forældre, der har haft et alkoholproblem eller stofmisbrug, giver, ikke bare forsvinder, fordi man fylder 18 år, siger Amanda Sommer, der er vokset op i en familie ramt af misbrug. Hun er bestyrelsesmedlem i den frivillige forening TUBANU, der taler for behandlingsgaranti til børn af misbrugere. Hun har sammen med fire andre unge fra TUBANU vundet en tur op i pylonerne fredag den 24. september kl. 15.

Ny forskning: Specialiseret terapi har afgørende effekt for unge, der er børn af forældre med alkoholproblemer30.8.2021 09:56:14 CEST | Pressemeddelelse

Kan børn, der er påvirket af en opvækst med forældre med alkohol- og stofproblemer, hjælpes, når de selv er blevet voksne? Det enkle svar er JA! Stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet slår fast, at de psykiske mén, som de unge tumler med langt ind i deres voksenliv, fylder markant mindre efter et specialiseret behandlingsforløb. Den 1. september 2021, kl. 15-18 afholder TUBA en faglig konference i Folketingets fællessal, hvor forskningsprojektets første delkonklusioner bliver præsenteret.