Region Hovedstaden

Ét år med én indgang

Del

For lidt over et år siden åbnede Region Hovedstaden Én indgang for Medico, og initiativet er nu så etableret, at den første rigtig store succes er kommet.

Én indgang for Medico blev søsat januar 2015 med det formål at gøre det nemmere for medico-industrien at komme i kontakt med Region Hovedstadens mange eksperter, læger og laboratorier. Et år er nu gået, og ordningen har vist sig at være en kæmpe succes. Helt konkret er der ansat en person til at tage sig af henvendelserne og blandt de mere end 100 henvendelser, der er kommet ind er der én, der skiller sig særligt ud.

Tørret blod giver ny information
Firmaet Fluisense kontaktede Én indgang for Medico med ideen om en automatisk blodprøvemaskine, som bliver sat på patientens arm. 24 timer senere tages den af, og ved hjælp af tørrede blodprøver giver det lægerne et hidtil uhørt præcist datamateriale at bedømme patienten ud fra. Ideen har vist sig så god, at Innovationsfonden netop har præmieret den med et større millionbeløb.

- Jeg er glad for, at initiativet med Én indgang har vist sig at være en succes. Vi vil jo gerne have, at gode ideer hurtigst muligt kommer patienterne til gode, og derfor skal samarbejdet mellem industrien og os være så smidigt som muligt, siger formand for Erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).

Glade klinikere
Med Én indgang for Medico tilbyder sparring, rådgivning og mulighed for at blive matchet med hospitalsafdelinger for små, mellemstore og store virksomheder. Ordningen er udviklet på basis af anbefalinger fra branchen om de største udfordringer i samarbejdet med det offentlige. Her kom det frem, at virksomhederne havde udfordringer med at finde den rigtige kontaktperson på hospitalerne, og derfor handlede Region Hovedstaden. Samtidigt har ordningen vakt stor glæde blandt regionens klinikere, der alle haft en interesse i at fremme muligheder på tværs af sektorer til gavn for bedre behandlingsmuligheder.

- Det er glædeligt, at vi med denne ordning har skabt større gennemsigtighed og øget et samarbejde, der komme os alle sammen til gode. Jeg håber, at den succes som Fluisense har fået ved hjælp af Én indgang til Medico vil inspirere andre virksomheder til også at samarbejde med os, siger Lars Gaardhøj.

FAKTA:

  • Én indgang for Medico’ åbnede 1. januar 2015.
  • Der har indtil nu været 110 henvendelser.
  • En analyse fra IrisGroup analyserede de behov og ønsker, som ligger i Medico-branchen. Det er blandt andet den analyse, der danner baggrund for Én Indgang til medico i Region Hovedstaden.
  • Fluisenses opfindelse var oprindeligt udviklet til veterinært brug, men er senere videreudviklet til brug i diagnostisk øjemed for mennesker.
  • Ved hjælp af en teknologi med tørret blod kan Fluisenses robot tage 20 blodprøver på 24 timer.
  • Innovationsfonden har bevilliget 5,67 mio. kroner til Fluisense.
  • Du kan læse mere på Innovationsfondens hjemmeside.

Yderligere information:

  • Specialkonsulent Jane Tidemand, Én indgang for Medico, mobil: 20 59 94 48
  • Formand for Erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), mobil: 28 92 25 98
  • Pressevagten i Region Hovedstaden, telefon: 70 20 95 88

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Donation på 60. mio kr. fra Novo Nordisk Fonden til BørneRiget på Rigshospitalet skal skabe et kraftcenter for børnekirurgisk forskning og behandling i Region Hovedstaden7.12.2017 12:26pressemeddelelse

En bevilling på 60 mio. fra Novo Nordisk Fonden til Region Hovedstaden skal være med til at bringe BørneRiget på Rigshospitalet helt i front med den mest avancerede kirurgi til børn og unge på både forsknings-, udviklings- og behandlingsområdet. Donationen i form af tre professorater skal være med til at virkeliggøre visionen med BørneRiget: at skabe et hospital i verdensklasse for børn, unge, fødende og deres familier samt styrke samspillet mellem forskning og behandling til gavn for patienterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum