Søfartsstyrelsen

Et af verdens første digitale skibsregistre godt på vej

Del
Danmark får et digitalt skibsregister fra 2020. Det digitale skibsregister vil give besparelser for erhvervet og nemmere tilgang til data.

Søfartsstyrelsen går nu i gang med at udvikle det kommende digitale skibsregister.

Det betyder konkret, at indberetningen og registreringen af skibe fremadrettet kommer til at foregå digitalt. Derudover bliver det nemt og hurtigt at tilgå data.

Vicedirektør, Charlotte Ahrendt Steen:

"Vi kommer til som nogen af de første i verden at gå over til digital registrering med vores nye skibsregister, som vi nu går i gang med at udvikle. Det kommer helt klart til at betyde en lettelse af de administrative byrder for de virksomheder, der har skibe registreret på dansk flag. I forlængelse af vores overgang til digitale certifikater til skibe og beviser til søfarende er dette endnu et bidrag fra Søfartsstyrelsen til en digitaliseret maritim sektor".

Sådan foregår registreringen i dag
Skibsregistrering indebærer i dag omfattende processer i erhvervet og er økonomisk tungt for rederierne. Originale, juridiske dokumenter med optegnelser over skibets ejerskab og værdi skal rundsendes – ofte med kurér og over landegrænser eller ved fysiske møder.

Tidsplan
Det nye danske digitale skibsregister forventes i drift med udgangen af 2020.

Nøgleord

Billeder

Information om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

72 19 60 00https://www.soefartsstyrelsen.dk/

Søfartsstyrelsen arbejder vi for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark. For os går sikkerhed og vækst hånd i hånd, fordi væksten i Det Blå Danmark skal bygge på kvalitetsskibsfart.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye