Et af de største projekter nogensinde skal redde masser af sommerhuse langs med vestkysten
24.3.2021 11:24:41 CET | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Efter et langt tilløb begynder nu et stort sandfodringsprojekt, der er blevet til i et tæt samarbejde mellem 12 grundejerforeninger, Skallerup Seaside Resort A/S og Hjørring Kommune.
Alle projektdeltagerne har været til lommerne, og projektet har modtaget støtte fra Statens kystbeskyttelsespulje for 2020. Derfor kan sandfodringen for i alt 11 millioner kroner nu begynde.
- Det er helt unikt i national målestok at både grundejerforeninger, en privat virksomhed og en kommune kan finde sammen om et fælles mål. Og alene omfanget af både udgiften og hvor meget sand der skal flyttes, gør det her kystsikringsprojekt til et af de største i Danmark nogensinde, siger borgmester Arne Boelt (S).
Sandfodringen vil ske ud for Nr. Lyngby og på en lang strækning omkring Lønstrup fra Mårup i syd til Udemarken i nord. Området dækker de 12 deltagende grundejerforeningernes kyststrækninger.
Sandet stammer fra en nødvendig oprensning af indsejlingen til Hirtshals Havn. En oprensning der er nødvendig for at større skibe kan komme ind i havneområdet. Det betyder, at sandfodringsprojektet bliver gennemført til en meget fordelagtig pris. Det er rederiet Rohde Nielsen A/S, der skal løse den praktiske del af opgaven.
- Det er fantastisk, at vi nu kan komme i gang. Det vil både få en stor betydning for alle, der har et hus langs med kyststrækningen såvel som alle os, der synes at det er helt vildt dejligt at gå og nyde vores fantastiske strande, havet og kysten, siger formand for Teknik- & Miljøudvalget Søren Smalbro (V).
Projektet er en af de største indsatser overfor kysterosionen nogensinde. Der vil blive sandfodret med ca. 400.000 m3 sand i både 2021 og 2022, hvilket netop svarer til den erosionshastighed den samlede kyst bliver udsat for. Det er første gang, at et kystsikringstiltag reelt kan matche den erosion, der sker på Hjørring Kommunes vestvendte kyster.
Tidligere på året blev 100.000 m3 sand fra indsejlingen til Hirtshals Havn leveret til området omkring Kjul strand øst for havnen. Sandet vil herfra fordele sig langs Hjørring Kommunes nordvendte kyststrækning og styrke kystprofilerne der. Hjørring Kommune har således også fokus på problemerne på den nordvendte kyst.
Fakta:
Samlet budget 2020: 11 mio kr
Udførelse: 2021 og 2022
Sandmængde: ca 400.000 m3/år
Projektstrækning: i alt 9 km
Antal deltagere: ca 2.200 sommerhuse fordelt på 12 grundejerforeninger.
Fremtid: Der søges yderligere økonomisk støtte fra Statens kystbeskyttelsespulje i de kommende år (2021, 2022 og 2023). Det er forventningen, at projektet vil kunne fortsætte i en periode på i alt 8-10 år.
Kyststrækningen: Hjørring Kommunes vestvendte kyst er i ”Kystanalysen” fra Kystdirektoratet identificeret som den strækning i Danmark, hvor risikoen for tab af værdier er størst som følge af erosion fra havet. Erosionsraten i området er de fleste steder ca 1 meter årligt i gennemsnit – enkelte steder væsentligt større. Erosionen giver anledning til et samlet sandtab på kyststrækningen på ca. 400.000 m3 årligt.
Alle kan følge sandsugerens arbejde ved hjælp af den gratis app: ”VesselFinder lite”. Søg på fartøjet: ”Ask R”
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Arne Boelt (S) på 41 22 30 69
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Smalbro (V) på 22 74 97 22
Konsulent Christina Weidick Kærsgaard på 41 22 67 67
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

