DGI

Esport i idrætsforeningerne får et kæmpe løft

Del
Esport stormer frem, og idrætsforeninger med esport får nu endnu bedre mulighed for rådgivning om esport hardware og software. DGI har nemlig indgået en partnerskabsaftale med ALSO, der er Danmarks største leverandør af IT-udstyr.

Esport er en af de hurtigst voksende aktiviteter i DGI, og flere og flere idrætsforeninger tilbyder hold med Counter-Strike, League of Legends og andre computerspil. Derfor er der også et stigende behov for teknisk og praktisk hjælp til foreningerne, når de skal købe udstyr.

En ny partnerskabsaftale, som DGI har indgået med IT-koncernen ALSO, betyder bl.a. at ALSO som sparringspartner og rådgiver kan hjælpe med mange af de udfordringer, idrætsforeninger står over for, når det gælder IT-udstyr og indretning af lokaler til esport.

Målet er udvikling af esport i Danmark

Med partnerskabsaftalen har DGI og ALSO et klart fælles mål: At skabe udvikling i esport i Danmark.

ALSO skal opkvalificere DGI’s esports-konsulenter og støtte DGI Esports aktiviteter økonomisk og med IT-udstyr og rådgivning. Idrætsforeninger kan også få hjælp til bl.a. udlån og udlejning af kraftige gamer Pc’er til brug i undervisningen og ved turneringer, eller de kan leje fuldt udstyrede esports-containere og teste, om der er potentiale til en esports-satsning.

”Vi vil gerne sikre vores foreninger god faglig rådgivning, når det handler om indkøb, indretning og planlægning af esportsaktiviteter og IT-udstyr til esport. ALSO har været i esport i flere år, og de har en størrelse, en kvalitet og et team af esportsspecialister, som matcher DGI’s værdier rigtig godt,” siger Karen Friis Nielsen, der er direktør for Idræt & Motion i DGI.

Sammen med DGI er det ALSO’s mission at gå forrest i udviklingen af esport i Danmark.

”I ALSO har vi stor erfaring med esport, og det vil vi gerne dele ud af sammen med vores stærke netværk af forhandlere. Derfor har vi indgået et samarbejde med DGI omkring rådgivning og vejledning af DGI's foreninger. Vi har opbygget et team, hvor alle medarbejdere har mange års esport erfaring fra foreningsregi og dermed kan rådgive om alt fra valg af udstyr til indretning af hele gaminglokaler," siger Anders Ibsen, salgsdirektør hos ALSO A/S. 

100 computere til DGI’s landsmesterskab i esport

ALSO er også partner på DGI’s landsmesterskab i esport, der samler over 100 esport-spillere den 28. april i Musikhuset Esbjerg. ALSO leverer 100 computere til turneringen og kommer desuden med en stor esports-container med 5 spilstationer.
ALSO står samtidig for at designe og indrette foyeren i Musikhuset Esbjerg med gaming, esport, sjov og underholdning for alle, der deltager i landsmesterskabet eller er publikum.

Tidligere har ALSO leveret leje-computere til undervisningen på DGI’s esportsuddannelse.

Fakta om DGI og esport

Ved udgangen af 2017 var der 68 registrerede esports-foreninger i DGI med over 2100 medlemmer. Opstart af nye foreninger vækster med sådan en fart, at DGI forventer det dobbelte antal foreninger i 2018. Esport i foreningerne handler ikke kun om at blive dygtigere til esport, det handler også om holdånd og fællesskab, og om at lære hvordan en aktiv livsstil og kommunikation i et ordentligt sprog gør en positiv forskel.

 

Fakta om ALSO

ALSO Holding AG (Emmen / Schweiz) bringer udbydere og købere af IKT-industrien sammen. Virksomheden tilbyder tjenester på alle niveauer indenfor IKT-værdikæden fra en enkelt kilde. Med den europæiske B2B markedsplads samler ALSO alle logistiske tjenester, finansielle tjenesteydelser, leveringsydelser, solution services, digitale tjenester, og it-services sammen i individuelle servicepakker. ALSO’s portefølje indeholder mere end 250.000 artikler fra omkring 525 leverandører. Virksomheden har 4.058 medarbejdere i Europa. I regnskabsåret 2017 (slutter den 31. december), har selskabet genereret en omsætning på 8,9 milliarder euro. Hovedaktionæren ALSO Holding AG er Droege Group, Düsseldorf, Tyskland. Yderligere oplysninger kan findes på http://www.also.com

Nøgleord

Kontakter

Karen Friis Nielsen, direktør for Idræt & Motion i DGI, tlf. 2170 3934.
Anders Ibsen, salgsdirektør i ALSO, tlf. 2162 0696.
Majbritt Andersen, pressemedarbejder i DGI, tlf. 2129 4115.

Billeder

Esport stormer frem i idrætsforeningerne. Arkivfoto Bo Nymann for DGI
Esport stormer frem i idrætsforeningerne. Arkivfoto Bo Nymann for DGI
Download

Information om DGI

DGI
DGI
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten

79 40 40 40https://www.dgi.dk/

Følg pressemeddelelser fra DGI

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DGI

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye