Deloitte

eSport i hastig vækst

Del

Store computerspilstævner trækker millioner af publikum

Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen

København, 2. februar 2016

Omsætningen er stadig kun en brøkdel af de traditionelle sportsgrene. Ikke desto mindre er store computerspilstævner – også kendt som eSport – på hastig fremmarch og tiltrækker hvert år millioner af tilskuere fra især de yngre generationer. Alene i år forventes eSport at vokse med 25 pct. Det viser en ny analyse fra Deloitte.

- eSport er stadig en lille fisk i forhold til de store, internationale sportsligaer. Alligevel forventes omsætningen at runde 500 mio. dollars på verdensplan i 2016, hvor op imod 150 millioner mennesker vil deltage i begivenhederne enten live eller foran computeren, siger Deloittes sportsøkonom Jesper Jørgensen.

eSport er særligt målrettet de yngre generationer. Det gør det svært for den etablerede sportsindustri at ignorere fænomenet, mener Jesper Jørgensen:

- 75 pct. af tilskuerne til eSport er mellem 18 og 34 år, dvs. medlemmer af Generation Y. 82 pct. af dem er mænd. eSport-arrangørerne har altså fat i et ekstremt vigtigt kommercielt segment. De unge betaler gerne for at kigge med, ligesom de bruger masser af penge på merchandise. Det er en guldgrube for reklamebureauerne og en oplagt mulighed for pengestærke investorer.

Jesper Jørgensen mener ikke, at de store online-begivenheder vil kannibalisere det traditionelle sportsmarked. Alligevel er der grund til at være på vagt:

- Der er ingen tvivl om, at eSport udfylder et tomrum i markedet, som de traditionelle sportsgrene ikke har formået at dække. De unge er i høj grad mobile, og her passer eSport perfekt ind. Det betyder ikke, at traditionel sport er ved at uddø, eller at markedet er ved at forsvinde, men man er altså nødt til at følge med tiden for tiltrække den digitale generation.

Allerede nu er der da også analytikere, der mener, at eSport om få år vil have flere tilskuere end eksempelvis NFL.

- Det er svært at spå om udviklingen, men der er ingen tvivl om, at eSport bliver større og større. Spil-videoer udgør allerede mere end 10 pct. af de mest populære kanaler på YouTube, og de dygtigste spillere har millioner af følgere. Alene PewDiePie, som er den mest populære spiller, har over 40 mio. abonnenter på sin kanal. Ikke mange sportsstjerner kan hamle op med det, siger Jesper Jørgensen.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er en del af Deloitte TMT Predictions 2016, der kortlægger de vigtigste trends inden for medier og kommunikation.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Jørgensen
Tlf. +45 20 46 47 97
jjoergensen@deloitte.dk

Billeder

Jesper Jørgensen
Jesper Jørgensen
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Jesper Jørgensen er partner og COO i Deloitte. Han er en af Danmarks førende sportsøkonomer.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum