Esbjergs nye supercykelsti fejres

2,5 km enkeltrettet og 800 meter dobbeltrettet cykelsti udgør Esbjergs anden supercykelsti langs Baggesens Allé og Århusvej, via Skibhøj og videre til Veldbækvej og stiforbindelsen under motorvej E20.
Med færdiggørelsen af supercykelstien lancerer Esbjerg Kommune flere tiltag, som både skal fejre cykelstien og give flere lyst til at bruge cyklen på strækningen.
”Supercykelstien skal fungere som en korridor gennem byen, hvor cyklisterne oplever bedre fremkommelighed under trygge forhold. Vi vil gerne slå et slag for, at supercykelstien er et holdbart alternativ til at vælge bilen, når man vil bevæge sig fra Esbjerg Ø og ind til skolerne langs ruten og selvfølgelig centrum”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
Morgenmad og cykelsmed
Tirsdag og torsdag i uge 20 er alle velkomne ved Baggesens Allé og Ringen. Mellem kl. 7 og 8 kan de første 100 cykelpendlerne dagligt få et smurt rundstykke med på turen, og om eftermiddagen fra kl. 15-16.30 står en cykelsmed klar til at smøre kæden, pumpe dækket og justere saddelhøjden. Samtidig uddeles der også reflekser, der kan holde buksebenet på plads under cykelturen. En tur på en elcykel er der også mulighed for.
”En ny supercykelsti fejres bedst med de nuværende og kommende cyklister, og derfor har vi lavet et arrangement, som skaber liv i gadebilledet samtidig med at vi stadig passer godt på hinanden i forhold til corona”, uddyber Søren Heide Lambertsen.
Unge cyklister skal i sadlen
Mens lanceringen rækker ud til de mere erfarne cyklister, har kampagnen et yderligere gear rettet mod de yngre cyklister. På Præstegårdsskolen Urban og Rørkjær Skole Urban vil eleverne i 4. til 7. klasse deltage i forskellige konkurrencer, som skal inspirere elever og gerne forældre til at lade cyklen blive det foretrukne transportmiddel til og fra skole og fritidsaktiviteter.
De yngste elever skal prøve kræfter med en vejside-plakatkonkurrence, mens de ældre elever skal lave giv-os-lov-til-at cykle-videohilsner til forældrene. Konkurrencerne afsluttes fredag den 21. maj, hvor borgmester Jesper Frost Rasmussen kommer for at lykønske vinderne, som kan fejre sejren med is.
---o---
Som journalist er du velkommen til at være med ved præmieoverrækkelsen på Rørkjær Skole Urban fredag den 21. maj kl. 11.30. Klassen præmieres i skolegården, hvor vi selvfølgelig holder god afstand til hinanden. Deltager du, så skriv en mail til brbru@esbjergkommune.dk.
Kontakter
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen, mail srlam@esbjerg.dk eller på telefon 40 12 24 12.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum