Esbjergs frivillige modtog fornemme priser til Frivillig Fredag
3.10.2022 08:40:38 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

150 frivillige fra Esbjerg Kommunes mange sociale foreninger deltog fredag eftermiddag i Frivillig Fredag på rådhuset. Her var de inviteret med til fest for at hylde deres store frivillige arbejde og selvfølgelig for at få udløst spændingen omkring, hvem der i år har vundet Esbjerg Kommunes tre Frivillighedspriser.
Førsteprisen og de 10.000 kroner gik til Dansk Flygtningehjælp - Frivilliggruppen Ribefor deres store arbejde for at hjælpe og integrere de ukrainske flygtninge i lokalområdet.
Andenprisen og de 5.000 kroner gik i år til Blå Kors Familienetværk i Jakobskirken, for deres store arbejde med at skabe et familiært netværk for socialt udsatte familier i Esbjerg Kommune.
Tredjepladsen og 2.500 kroner gik til Juletræsforeningen for socialt udsatte i Esbjerg Kommune, der de sidste ti år har tændt julelys i øjnene hos mange børn til den årlige juletræsfest.
En festdag
Det er Social & Arbejdsmarkedsudvalget, der ud fra indstillinger, vurderer hvem der skal have priserne.
”Frivillig Fredag er en fantastisk måde, hvor vi kan hylde alle vores frivillige. Herfra skal der lyde et stort tillykke til alle vinderne og tak til alle dem, der kom. Vi håber selvfølgelig, at sådan en festlig eftermiddag kan være med til at give dem alle en saltvandsindsprøjtning til at fortsætte det gode arbejde,” siger Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.
Johan Hoffmann Fondens Pris
Høreforeningen Esbjerg Lokalafdeling løb med Johan Hoffmann Fondens pris på 15.000 kroner, for deres arbejde med at give alle, både børn og voksne med et hørehandicap, mulighed for at kommunikere og deltage i samfundet på lige fod med alle andre.
Johan Hoffmann Fondens Pris går hvert år til en handicapforening, der arbejder for at gøre hverdagen bedre for handicappede her i kommunen.
FAKTA
FRIVILLIG FREDAG
- Frivillig Fredag er hele Danmarks festdag, hvor vi hylder alle de fantastiske frivillige på tværs af landet. Frivillig Fredag holdes altid den sidste fredag i september.
- Hver Frivillig Fredag har et tema i 2022 er temaet: Fælles Fremtid Lokalt.
- Derfor brugte Social & Arbejdsmarkedsudvalg også dagen til at få alle de frivilliges hjælp til at komme med inputs til en ny fælles strategi for det frivillige, sociale arbejde i Esbjerg Kommune.
Kontakter
Jakob Lykke, formand Social & Arbejdsmarkedsudvalget, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 2042 2649
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
Lykkens Have vokser ind i foråret25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
De sidste elementer fuldender Lykkens Have med nye legezoner, mere grønt og en legeplads, der står helt færdig i juni.
Prøvebelysning skal finde det rette lys til Ribe Domkirke24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
De kommende uger skal en prøvebelysning ved Ribe Domkirke vise, hvordan nyt lys kan fremhæve den historiske bygning uden at forstyrre mørket.
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
