home a/s

Esbjerg på toppen: Lejligheder sælger hurtigere end i landets andre storbyer

Del
Mens snakken går om svaghedstegn for lejlighederne i København, Aarhus og Aalborg, så er der bedre tider for lejlighedsejerne i Esbjerg, viser tal fra Boligsiden og Home. Byen er et tydeligt lyspunkt på lejlighedsmarkedet. Odense lyser også op.
Lejlighedspriserne i Esbjerg er steget fem procent det seneste år, og Syddanmark er regionen med den største stigning i lejlighedspriserne, nemlig 9,6 procent.
Salgstiderne i Esbjerg er de næstlaveste i landet med under to måneder i snit. De er hurtigst i landet sammenlignet med de fem største byer. Odense er også i top 10, og dermed med til at trække regionens lejlighedsmarked frem, mens både København, Aarhus og Aalborg er uden for de øverste 10 hurtigst sælgende kommuner, viser tal fra Boligsiden og Home.
 
Ejendomsmægler og partner Michael Jensen fra home Esbjerg mærker også de hurtige salg og en god interesse.
"Lejlighedsmarkedet er rigtig godt i Esbjerg. Der er nogle enkelte større projekter i Esbjerg, men det er primært de traditionelle brugte lejligheder, der handles klart flest af. De fleste af vores købere er mellem 23 – 45 år, og vi har en del unge mennesker, som tager en uddannelse ude i landet, men som så vender hjem til Esbjerg for at bosætte sig - og mange køber bolig. Lejemarkedet er presset i vejret pga. stor aktivitet i offshore/vindbranchen, og den lave rente giver en lav ejerydelse, ” siger ejendomsmægler Michael Jensen fra Home Esbjerg.
 
Der er også en anden forklaring på interessen for lejligheder.
"Vi mærker også en lidt ny tendens ifht til de voksne/midaldrende. Når par bliver skilt, køber de begge en lejlighed. Tidligere fandt man hurtigere en ny kæreste at dele bolig med, men i dag bor rigtig mange forsat på egen adresse og besøger så bare kæresten. Det giver især et øget pres på lejlighedsmarkedet og lidt på mindre byhuse, " forklarer Michael Jensen.
 
Når det er sagt, så skal prisen være sat rigtig, når lejligheden kommer til salg.
”Vi mærker bestemt ikke en manglende efterspørgsel efter lejligheder, men vi kan klart mærke, at nyhedens interesse er mere og mere vigtig. Derfor er korrekt prissætning alt afgørende for succes, ” siger Michael Jensen fra Home Esbjerg.
 
Et andet lyspunkt for lejlighedsmarkedet kommer i dag i fremvisningsindekset for november fra Home og Danske Bank. Her var der fremgang i antallet af fremviste lejligheder på landsplan. Fra oktober til november var der 1,5 procent flere fremvisninger, viser Homes tal - og over 9 procent flere end for tre måneder siden.

Kontakter

Michael Dalsager 20433614 - mida@home.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye