Esbjerg Kommunes unge hæver uddannelsesniveauet til nye højder
25.5.2021 05:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Det er både erhvervsskolerne og gymnasierne i Esbjerg Kommune, der kan mærke en stigning i andelen af unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Størst er stigningen på erhvervsskolerne, hvor 23,7 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse i 2021 er tilmeldt en erhvervsuddannelse, hvilket er den højeste andel nogensinde.
Det er en stigning, der skaber stor glæde i Unge & Uddannelsesudvalget, der netop blev nedsat for 3,5 år siden for at få sat unge og deres uddannelse på den politiske dagsorden:
”Vi ser i år det højeste antal unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse i mange år. Det er virkelig en udvikling, som vi kan være stolte over. Vi mangler i den grad faglært arbejdskraft, derfor er vi særligt glade for udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet”, siger Kurt Bjerrum, formand for Unge & Uddannelsesudvalget.
Flere initiativer søsat
Esbjerg Kommune har iværksat en række initiativer for at få flere unge til at vælge og blive klar til en ungdomsuddannelse. Blandt andet har folkeskolerne arbejdet intensivt med læringsforløb for at få flere unge til at opnå de adgangsgivende krav til ungdomsuddannelserne.
Det er lykkes, så andelen af elever, der nu har de adgangsgivende karakterer er steget med 4,9 procentpoint fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2019/2020.
Det erhvervsrettede fokus er også boostet med blandt andet ansættelse af erhvervsplaymakere, der styrker samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og erhvervsuddannelsesinstitutionerne. Ligesom der er stor fokus på at hjælpe med omvalg i stedet for frafald.
Det kan også ses i statistikkerne, hvor andelen af unge, der stadig er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter 9. klasse er steget med 4,3 procentpoint.
”Resultaterne er overvældende gode. Vores opgave nu bliver at sikre, at de gode tendenser fortsætter, og vi får fastholdt det gode samarbejde og alle de nye initiativer. Det får vi heldigvis endnu større mulighed for med skole frisættelsesforsøget,” siger Diana Mose Olsen, formand for Børn & Kulturudvalget.
FAKTA
De gode tendenser
- 95,5 % af eleverne opfyldte i 2020 adgangskravene til EUD – stigning på 4,9 procentpoint
- 2021 er det år, hvor den højeste andel 23,7% af elever fra 9. og 10. klasse er tilmeldt erhvervsuddannelse.
- I 2021 tilmeldte 69,5% af eleverne sig til en gymnasialuddannelse.
- Andelen af unge på offentlig forsørgelse er faldet med 7 procentpoint fra 2016-2020
Over en 10-årig periode ses en udvikling i andelen af 25-årige med:
- Grundskolen som højeste uddannelsesniveau er faldet med 5 procentpoint
- Gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau er steget med 5 procentpoint
- Mellemlange videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau er er steget med 5 procentpoint
- Lange videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau er steget med 3 procentpoint
Kontakter
Kurt Bjerrum, formand Unge & Uddannelsesudvalget, tlf.: 2295 5266, mail: kurbj@esbjerg.dk
Diana Mose Olsen, formand Børn & Kulturudvalget, tlf.: 2943 2926, mail: diol@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
