Esbjerg Kommune vil bane vejen for flere elbiler med ny strategi
2.6.2021 07:15:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

30% af den danske bilpark vil være elbiler i 2030. I Esbjerg Kommune løber det op i ca. 20.000 biler, der har et behov for at blive ladet op. Det behov skal en ny strategi og handlingsplan for ladeinfrastruktur i Esbjerg Kommune imødekomme. Teknik & Byggeudvalget har netop givet grønt lys til strategien, som understøtter Esbjerg Kommunes mål om at være en CO2 neutral kommune i 2030.
”Det handler i bund og grund om tryghed. Nuværende og kommende elbilsejere skal se det attraktive i at vælge en elbil, og her er sikkerheden omkring at få ladet bilen op vigtigt. I Esbjerg Kommune er vi klar til at påtage os en vigtig opgave i forhold sørge for, at ladeinfrastrukturen udvikler sig optimalt”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
På forkant med behovet
Relativt mange i Esbjerg Kommune parkerer på egen grund, og de bilejere vil selvfølgelig selv sørge for ladefaciliteter. Derfor er der særlig fokus på at etablere ladepladser tæt på borgere, der ikke har mulighed for at lade på egen grund. Det gælder midtbyerne i Esbjerg, Bramming og især Ribe, hvor koncentrationen af borgere uden mulighed for at lade på egen grund er størst.
”Vores plan er få udvidet antallet af offentligt tilgængelige ladestandere på vej- og parkeringsarealer tæt på bykernerne i Ribe, Bramming og Esbjerg forud for at efterspørgslen overstiger udbuddet. Her følger vi anbefalingen om, at ladeinfrastrukturen skal være på plads god tid før, at behov opstår fra elbilsejerne,” uddyber Søren Heide Lambertsen. Strategien er, at der skal etableres et passende mix af normalladere, hurtigladere og lynladere, så de forskellige brugerbehov kan imødekommes.
Ladestandere ved kommunale bygninger kommer også til at indgå i regnestykket, der skal afdække fremtidens ladebehov. Her vil kommunen gøre ladestanderne tilgængelig for alle. Efter planen skal der inden 2025 etableres over 100 ladestandere foran kommunens bygninger, som man kan bruge mod betaling.
Fælles ansvar for ny strategi
Ladestandere på offentligt vej- og parkeringsareal må Esbjerg Kommune ikke selv stå for. Det skal ske i samarbejde med private ladeoperatører, og det samarbejde, peger strategien på, vil være afgørende for at ladestanderne etableres de helt rigtige steder. Mange er blevet hørt i forbindelse med strategien, og netop den dialog vil flere interessenter gerne fortsætte med Esbjerg Kommune, som kan bidrage med at samle trådene og sørge for vidensdeling på området.
Offentligt tilgængelige ladepunkter ved kommunens vej- og parkeringsarealer.
| Antal ladepunkter | Antal offentligt tilgængelige ladestandere der forventes etableret i 2021 | Antal offentligt tilgængelige ladere der forventes etableret inden 2025 | |
|
Antal offentligt tilgængelige ladepunkter i Esbjerg i dag |
8 ladepunkter | 32 nye ladepunkter (inkl. Esbjerg Lufthavn) |
Ca. 110 nye ladepunkter. |
|
Antal offentligt tilgængelige ladere i Ribe i dag |
4 ladepunkter | 12 nye ladepunkter |
Kontakter
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen, mail srlam@esbjerg.dk eller på telefon 40 12 24 12.
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

