Esbjerg Kommune spiller hovedrollen i verdens største børneteaterfestival i 2022
1.10.2021 10:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Med 25.000 gratis billetter til 600 forestillinger i dagtilbud, på skoler og for familier er Aprilfestival verdens største teaterfestival for børn og unge, og fra den 27. marts til den 3. april 2022 er Esbjerg Kommune vært for den 51. udgave af den spændende begivenhed.
Egentlig var det meningen, at Esbjerg Kommune skulle have lagt scener til Aprilfestivalen allerede sidste år, men på grund af coronavirus måtte festivalen holde et års ufrivillig pause i 2020. Derfor har der i år været Aprilfestival i Holbæk, mens Esbjerg Kommune har skubbet teaterfesten et år frem.
Det betyder, at planlægningen allerede er i fuld gang, og et af de første skridt er at udvælge den plakat, som bliver den visuelle grundsten for festivalen. De dygtige elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus på Kulturskolen Esbjerg har lavet en række forslag til plakaten, og en dommerkomité har udvalgt vinderplakaten, som Kulturskolen Esbjerg leder, Inger Moltesen Fogh, præsenterer på Kulturskolen Esbjerg, Islandsgade 50, tirsdag den 5. oktober kl. 14.00-15.00.
Pressen er velkommen til at deltage i seancen, hvor der er mulighed for at få en snak med den unge kunstner bag plakaten og høre mere om forløbet forud for valget af plakaten, der sammen med de andre bidrag i konkurrencen bliver udstillet til festivalen i 2022.
Aprilfestival 2022 bliver arrangeret af Teatercentrum og Esbjerg Kommune, og i forbindelse med offentliggørelsen af vinderplakaten er holdet bag festivalen klar til at fortælle om den store begivenhed. Også BGK-elever deltager i startskuddet for Aprilfestival 2022.
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventkoordinator, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjergkommune.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
