Esbjerg Kommune skriver sig ind i historien med ny klimaplan
De kommende år bliver afgørende i Esbjerg Kommunes klimakamp, og vejen mod at blive CO-neutral i 2030 er nu lagt. Esbjerg Kommune har nemlig netop fået godkendt sin ambitiøse klimaplan af den grønne tænketank Concito.
Anerkendelsen er et vigtigt skridt i arbejdet med det nationale klimaprojekt DK2020. Her følger Esbjerg sammen med en lang række danske kommuner i fodsporene på et netværk af verdens største og mest klimaambitiøse byer. Det betyder, at Esbjerg Kommune er med til at skrive international klimahistorie og har forpligtet sig til at leve op til Parisaftalens målsætninger. Faktisk er Esbjerg Kommune med sit 2030-mål endnu mere ambitiøs end Parisaftalen, der sigter efter CO2-neutralitet i 2050.
Allerede fuld fart på
Klimaplanens andet vigtige ben handler om at tilpasse sig det mere ekstreme klima, hvor f.eks. hyppigere oversvømmelser er en udfordring. For at nå i mål med både den del og ambitionen om at blive CO2-neutral er det nødvendigt, at alle bakker op, så klimaet bliver tænkt ind i alle beslutninger i såvel kommunen som samfundet generelt.
Konkret bygger indsatserne i Esbjerg Kommunes klimaplan på handlinger inden for tre primære områder. Det gælder energi, transport og landbrug, fordi de står for størstedelen af CO2-udledningen. Også et bæredygtigt forbrug er i fokus i arbejdet med at passe på klimaet, fordi det også er vigtigt at huske på de konsekvenser, som lokale indkøb og vaner har andre steder i verden.
”Klimaplanen bakker op om den målsætning, vi har vedtaget politisk, og er et værktøj til at sætte handling bag ordene. Der er allerede fuld fart på, og vi har masser af skibe i søen, som har sat kurs mod målet i 2030. Concitos godkendelse af klimaplanen løfter vores klimaindsats op i en liga, hvor vi selvfølgelig tager ansvar lokalt, men også globalt er med til at sætte klimaet øverst på dagsordenen,” siger formanden for Klima & Miljøudvalget, Jørgen Ahlquist.
Rød tråd mellem plan og virkelighed
Netop den grønne omstilling er højaktuel i Esbjerg i disse dage, hvor kommunen er vært for årsmødet i sammenslutningen af verdens førende energibyer (World Energy Cities Partnership). Her samler Danmarks EnergiMetropol deltagere fra ti af medlemsbyerne, Houston, Cape Town, Dammam, Halifax, Calgary, Perth, Kobe, Aberdeen, Stavanger og Esbjerg, og faktisk er det tænketanken Concitos bestyrelsesformand og tidligere klima- og energiminister og EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, der står i spidsen for en debat om grøn omstilling og bæredygtig energi.
”På den måde er der en klar rød tråd mellem DK2020, klimaplanen og alt det, der sker i praksis. Vi sætter et klart grønt aftryk og markerer Esbjerg på verdenskortet som en seriøs og ambitiøs spiller i den grønne omstilling,” siger Esbjerg Kommunes borgmester og præsident for WECP, Jesper Frost Rasmussen.
Se Esbjerg Kommunes klimaplan vedhæftet herunder.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget, tlf. 27 24 52 82, jahl@esbjerg.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Med vigtig dispensation letter Esbjerg Strand projektet anker16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Ankestyrelsens dispensation i hånden kan Esbjerg Kommune slå dørene op i et nyt arealudviklingsselskab, som skal stå for at indfri ambitionerne og udvikle havneøen Esbjerg Strand til en ny bydel.
Kommunen indleder realitetsforhandlinger med Musikhuset Esbjerg om drift af spillested15.4.2024 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Musikhuset Esbjerg som en driftssikker og stabil operatør vil der på et nyt rytmisk spillested i Gasværksgade blive rettet et stærkt fokus på både vækstlaget og de unges kultur. Derfor har Kultur & Fritidsudvalget nu givet forvaltningen mandat til at forhandle med musikhuset om en endelig aftale.
Over 10.000 billetter er allerede bestilt til teaterfestival11.4.2024 08:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Siden billetterne til KLAP – teaterfestival for små og store blev frigivet den 5. april, er der bestilt flere end 10.000 gratis billetter til festivalens hundredvis af teaterforestillinger. Teaterfestivalen bliver skudt i gang med et brag af en åbningsfest den 14. april
Ny struktur for dagtilbud og skoler: Se hvilke stillinger lederne er blevet tilbudt10.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. august 2024 træder en ny struktur for dagtilbud og skoler i kraft, og det betyder, at Esbjerg Kommune får 24 selvstændige skoler og fem dagtilbudsområder. Puslespillet med at få ledere og stillinger matchet er nu lagt, og alle nuværende ledere har fået tilbudt en stilling.
Enig styregruppe bag ny evaluering af trafikforsøg i 202427.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styregruppen for Trafik og Parkering i Ribe indfører en midtvejsevaluering efter sommerens seks ugers trafikforsøg på Domkirkepladsen, og samtidig vil styregruppen rydde misforståelser om forsøgene af vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum