Esbjerg Kommune bliver en del af Hjem til Alle alliancen
14.6.2022 07:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Siden byrådet vedtog den nye hjemløsestrategi i august sidste år, så er det gået stærkt med at få implementeret de mange nye tiltag for at få udryddet hjemløsheden i kommunen.
Nu er kommunen klar til at tage endnu et skridt for at bidrage til at stoppe hjemløshed blandt unge i hele Danmark. Derfor er Esbjerg Kommune indtrådt i Hjem til Alle alliancen - en alliance af 18 partnere på tværs af sektorer med et fælles mål om at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.
”Alle unge mennesker i Danmark skal have et sted, de kan kalde deres hjem, og det er en meget vigtig samfundsopgave at stoppe hjemløshed blandt unge. Derfor er jeg stolt af, at vi i Esbjerg Kommune nu træder ind i Hjem til Alle alliancen, hvor vi kan bidrage med den viden vi selv har samlet på området, samtidig med at vi skærper vores evne til at finde og opsøge potentielt hjemløse unge,” siger Jakob Lykke, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.
Direktør i Hjem til Alle, Kira West, byder Esbjerg Kommune velkommen i alliancen:
”Vi er utroligt glade for at få Esbjerg Kommune med i alliancen. Kommunerne har en helt afgørende rolle i arbejdet for at stoppe hjemløshed blandt unge, særligt i de kommende år, hvor hjemøseaftalen fra Christiansborg skal omsættes til lokal handling. Eftersom Esbjerg Kommune allerede er en visionær Kommune, der har sat strøm til en ambitiøs hjemløsestrategi, er det oplagt at de er med i alliancen, som nu vil stå endnu stærkere.”
En omstilling af hjemløseindsatsen
Hjem til Alle alliancen arbejder, ligesom Esbjerg Kommune, på at stoppe hjemløshed ud fra Housing First tankegangen.Grundtanken i Housing First er, at mennesker i hjemløshed hurtigt skal sikres adgang til bolig med støtte i egen bolig.
Med den seneste hjemløseaftale fra Christiansborg er der nu på national plan lagt op til netop det; at der i højere grad er fokus på at sikre mennesker hurtig adgang til bolig frem for lange herbergsophold. Derfor bliver alliancens opgave i de kommende år også særligt at understøtte implementeringen af aftalen ude i kommunerne.
FAKTA
Hjem til Alle
Hjem til Alle alliancen opstod ved, at fire aktører i alliancen (Bikubenfonden, Realdania, Helsefonden og Københavns Kommune) i 2016 tog initiativ til at samle centrale aktører om – i fællesskab – at løse det komplekse problem med hjemløshed i ungdommen. Alliancen blev derefter formet af engangerede deltagere fra alle relevante sektorer, og med et fælles mål om at stoppe hjemløshed blandt unge i Danmark.
Læs mere om alliancen her.
Kontakter
Jakob Lykke, formand Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 20422649
Kira West, direktør i Hjem til Alle, mail: kira@hjemtilalle.dk, mobil: 23394598
Lise Willer, direktør Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune, mobil: 29644753, mail: lipw@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

