Green Power Denmark

Esbjerg-erklæring er stort grønt skridt mod et friere Europa

Del
På topmøde i Esbjerg har Danmark, Tyskland, Belgien og Holland underskrevet en erklæring om at bygge minimum 150 gigawatt havvind inden 2050 og sikre den nødvendige energiinfrastruktur. Det er et afgørende skridt mod et grønnere, friere og mere sikkert Europa, mener Green Power Denmark.

Med fire underskrifter lød startskuddet til en massiv udbygning af havvindenergi i Nordsøen. På et topmøde i Esbjerg har statsministrene for Danmark, Tyskland, Belgien og Holland nemlig underskrevet en erklæring med et fælles mål på minimum 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050.

Med målet står de fire lande til at indfri halvdelen af EU-Kommissionens ambition om 300 gigawatt havvind i 2050. Derudover indebærer erklæringen et mål for de fire lande på 20 GW elektrolysekapacitet og et løfte om mere frem mod 2050.

- Esbjerg-erklæringen er et afgørende skridt væk fra afhængighed af fossile brændsler og mod et grønnere, friere og mere sikkert Europa. Nu skal vi handle. Jo mere, jo før, jo bedre. Vi skal gøre godkendelsesprocesserne mere smidige, vi skal sætte gang i flere statslige udbud, og vi skal sætte havvind fri, så markedet kan bidrage med endnu mere grøn strøm. Energibranchen er klar, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Banebrydende samarbejde om energiinfrastruktur
Udover det konkrete mål står de fire lande sammen om at etablere den nødvendige energiinfrastruktur i Nordsøen. Landenes elnet skal kobles til energiøerne i Nordsøen, og de forskellige øer skal forbindes med hinanden.

- Det er banebrydende samarbejde om energiinfrastruktur. Vi skal sikre, at den grønne strøm kommer ud til borgerne og virksomhederne i de europæiske lande. Ved at forbinde de forskellige landes energiøer og havvindmølleparker bliver infrastrukturen billigere og forsyningssikkerheden større, siger Kristian Jensen.

Den store plan om at udbygge kapaciteten for havvind i Nordsøen kræver samlede investeringer for over 1.000 mia. kr., og det vil ifølge Green Power Denmark kaste masser af arbejdspladser af sig i Danmark.

- Aftalen er godt nyt for den danske industri og for dansk beskæftigelse. Aftalen lægger op til, at der skal investeres massivt i produktionen af vedvarende energi. Her har vi i Danmark et forspring, fordi vi har hele den grønne værdikæde – fra de mindste dimser til de store konstruktioner, siger Kristian Jensen.

Kontakter

Information om Green Power Denmark

Green Power Denmark
Green Power Denmark
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C

35 300 400http://greenpowerdenmark.dk

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. 

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Aftale om brintrør sætter - forhåbentlig - fart på den grønne omstilling5.4.2024 07:21:31 CEST | Pressemeddelelse

Aftalen om finansieringen af et kommende brintrør giver desværre ingen garanti for, at der bliver bygget et brintrør. Det havde været godt med et meget stærkere tilsagn fra staten, men vi krydser fingre for, at de grønne virksomheder tør leve med usikkerheden og er klar til at investere milliardbeløb i havvindmøller og produktionsanlæg til brint, siger Green Power Denmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye