Esbjerg Byråd tager igen på tur rundt i kommunen for at komme i dialog med borgerne
21.4.2022 09:40:51 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

12 forskellige steder i hele Esbjerg Kommune er der i den nærmeste fremtid mulighed for at komme i åben dialog med medlemmer af Esbjerg Byråd om, hvordan det gode liv bedst folder sig ud i de enkelte lokalområder.
Som et led i arbejdet med at realisere kommunens Vision 2025 tager medlemmer af byrådet på ny på en rundtur, så det bliver så nemt som muligt som borger at stille spørgsmål og komme med forslag til udviklingen af kommunen.
Turen startede i foråret 2021, hvor 12 steder i kommunen blev besøgt. Nu besøges 12 nye steder.
Sammen om det gode liv
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig sammen med sine kolleger i byrådet til at møde borgerne:
- Vi vil gerne involvere flest mulige borgere i arbejdet med Vision 2025, som handler om at udvikle vores kommune og øge bosætningen i kommunen. Derfor flytter vi nu igen dialogen om visionen fra rådhuset og ud i lokalsamfundene, så vi kan møde borgerne der, hvor de er, og få forslag og idéer til, hvordan vi sammen skaber energi til det gode liv og gør Esbjerg Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve - både for os, der allerede bor her, og for nye borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.
Om turen
Rundturen er tilrettelagt i tæt samarbejde med lokalrådene i kommunen.
Besøgene foregår hvert sted ved en stand udendørs. Her vil der være mulighed for at komme forbi og nyde en kop kaffe eller en vand, mens man taler sammen. De idéer og forslag, som kommer frem under besøgene, vil indgå som grundlag for det videre arbejde med kommunens Vision 2025.
Stoppesteder på turen - Mød medlemmer af byrådet:
- Ribe - Tirsdag den 3. maj 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Kvickly, Seminarievej 1, 6760 Ribe - Jernved - Onsdag den 4. maj 2022 kl. 16.00-17.30
ved Jernved Kulturhus, Kirkebakken 33, 6771 Gredstedbro - Spandet - Torsdag den 5. maj 2022 kl. 16.00-17.30
ved grillhytten ved den gamle skole, Arnumvej 9, 6760 Ribe - Hunderup-Sejstrup - Tirsdag den 10. maj 2022 kl. 16.00-17.30
ved Min Købmand, Kjærgårdsvej 34, Hunderup, 6740 Bramming - Guldager - Onsdag den 11. maj 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Aldi, Guldager Skolevej 5, 6710 Esbjerg V - Hjerting - Tirsdag den 17. maj 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Menu, Bytoften 20, 6710 Esbjerg V - Vester Nebel - Onsdag den 18. maj 2022 kl. 16.00-17.30
ved bålstedet ved Multihallen, Hygumvej 23, 6715 Esbjerg N - Endrup - Tirsdag den 24. maj 2022 kl. 16.00-17.30
ved Hårbiksen, Bygaden 25, 6740 Bramming - Sædding - Onsdag den 25. maj 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Sædding Centret, Fyrvej 34, 6710 Esbjerg V - Grimstrup - Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 16.00-17.30
på Kratpladsen ved Skovbrynet, Skovbrynet, 6818 Årre - Tjæreborg - Onsdag den 8. juni 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Brugsen, Skolevej 45, 6731 Tjæreborg - Kvaglund - Torsdag den 9. juni 2022 kl. 16.00-17.30
på parkeringspladsen ved Kvaglund Centret, Kvaglundparken 2, 6705 Esbjerg Ø
Se også alle stoppesteder på byrådets rundtur på www.esbjerg.dk/byrådstur, og følg med i turens forløb på facebook.com/esbjergbyraadpaatur/.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Billeder

Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
