Ernst & Young kåret til dansk mester i energibesparelser

Del
Ernst & Young er sammen med medicinalvirksomheden Lundbeck blevet kåret til dansk mester i energibesparelser i den europæiske el-spare konkurrence Energy Trophy

Ernst & Young er sammen med medicinalvirksomheden Lundbeck blevet kåret til dansk mester i energibesparelser i den europæiske el-spare konkurrence Energy Trophy. Det gode resultat tegner godt for en høj placering i Elsparefondens 3-årige danske konkurrence, som Ernst & Young også er deltager i.


- Lederen af vores interne servicefunktion, Eddie Laursen, og hans kolleger har stået for konkurrencen og ydet en kæmpestor indsats som miljøambassadører, men resultaterne har alle i Ernst & Young skabt, og derfor er det også naturligt, at alle får glæde af den pengepræmie på knap 20.000 kr., som følger med og nu er landet i personaleforeningens kasse, siger Ernst & Young’s administrerende direktør Carsten Collin.

Løbende energibesparelser og miljøforbedringer
- For et års tid siden indgik vi en såkaldt 'kurveknækker-aftale' med Elsparefonden, og samtidig meldte vi os til den europæiske elkonkurrence
Energy Trophy , hvor vi har dystet mod andre kontorbygninger i 18 EU-lande, forklarer Eddie Laursen.

- Målet med at knække elkurven var fra begyndelsen en energibesparelse på 2 % om året i en 3-årig periode, men allerede efter to år har vi sparet hele 9,2 %. Indsatsen i begge konkurrencer er en fortsættelse af vores løbende energibesparelser og miljøforbedringer over mange år. Da vi i 1990 overtog vores nuværende domicil på Tagensvej fra en fabrik, var varmtvandsbeholderne store nok til, at 500 smede kunne gå i bad samtidig. Dem skiftede vi ud med små energieffektive anlæg og opnåede allerede dengang store besparelser, fortæller Eddie Laursen.

Medarbejdere som miljø ambassadører
- Senest har vi fokuseret på adfærden hos alle i Ernst & Young, og alle nye medarbejdere har en samtale med mig om god energihusholdning som et led i deres introduktion til firmaet. Vi vil selvfølgelig også gerne have, at medarbejderne skal tage de gode vaner med hjem, og vi ved, at flere har sparet op til 25% på vand og el i det private. Samtidig skal vores it-afdeling have stor ros for nye energibesparende servere og pc’er, siger Eddie Laursen.

Ny kampagne i februar 2009
Miljø og energibesparelser er et område, der har høj prioritering i Ernst & Young, og derfor er der fortsat fokus på at finde områder, hvor vi kan yde en indsats for et bedre miljø. En ny kampagne vil blive startet i februar 2009, hvor alle firmaets 9 kontorer i Danmark skal være med, og vi fortsætter indsatsen i vores fremtidige domicil i højhuset i TV-byen i Gladsaxe, som er indflytningsklart 1. september 2009.

Fakta om Ernst & Young’s indsats for et bedre miljø
Eksempler på den løbende indsats:

  • forbrugsstyring af el- og varmeforbrug gennem fx natsænkning på varme,
  • justeret styringen af el-, varme og vandforbrug (og blandt andet sparet 800.000 liter vand og 30.000 kw-timer det første år)
  • kaffemaskiner, der engang kørte uafbrudt, lukker nu ned i weekenderne.

Samtidig har vi sat vores affald i system, så dagrenovation, brændbart, metal, plastic, papir, pap og miljøfarligt affald bliver sorteret og afleveret til eventuel genbrug. I alt blev 70.000 kg. papir og pap sendt til genbrug det første år.


Kontakt og information

Yderligere information om indholdet af denne pressemeddelelse kan fås ved henvendelse til:

· Adm. dir., Carsten Collin, tlf. 35 87 25 47 / 51 58 25 47

· Serviceleder, Eddie Grøndahl Laursen, tlf. 35 87 25 50 / 51 28 25 50

· Presse- og kommunikationschef, Per Henrik Goosmann, tlf. 51 58 29 29

-slut-

Om Ernst & Young

Ernst & Young er et af verdens førende revisions- og rådgivningsfirmaer. Vores 130.000 ansatte verden over forenes af vores fælles værdier og et stærkt og kontinuerligt fokus på at levere ydelser af høj kvalitet. Vi gør en forskel ved at hjælpe, vores kunder, vores medarbejdere og vores omgivende samfund til at realisere deres potentiale.

For mere information se venligst www.ey.com/dk

Ernst & Young henviser til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited (EYG), et britisk ‘private company limited by guarantee’. EYG er den overordnede regulerende enhed i den globale Ernst & Young-organisation og yder ikke kunderådgivning. Disse ydelser leveres af de firmaer, som er medlem af EYG. EYG og ethvert af de firmaer, som er medlem af EYG, er en selvstændig juridisk enhed og hæfter ikke for noget andet medlems handlinger eller undladelser.

Information om Ernst & Young

Ernst & Young
Tagensvej
2200 København N

3587 2222http://www.ey.com/dk

Følg pressemeddelelser fra Ernst & Young

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ernst & Young

Ny stor undersøgelse fra Ernst & Young på vej: Benchmark af det kommunale vækstmiljø - Entrepreneurship i Danmark 20085.3.2009 16:50:40 CET | Pressemeddelelse

Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedgang for alvor startede i 3. kvartal 2008, er det blevet diskuteret, hvordan danske vækstvirksomheder klarer den alvorlige situation. Lige så interessant er det at se, om krisen har påvirket virksomhedernes placering på danmarkskortet, og hvad kommuner, regioner og stat kan bidrage med for at holde fast i vækstvirksomhederne, der skal udgøre et meget væsentligt bidrag til, at Danmark trækkes ud af krisen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye