Erik Larsen fra Lendum vinder Hjørring Kommunes sociale frivilligpris 2020
25.9.2020 17:53:22 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Der er i år blevet indstillet 17 kandidater til frivilligprisen, og Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget har udvalgt vinderen af prisen blandt alle kandidaterne. Vinderen Erik Larsen er blevet indstillet af Doris Kristensen og Helle Nejst Christiansen.
I deres indstilling står der blandt andet, at Erik med sit gode humør og positive sind altid er klar til at yde en indsats ved forskellige aktiviteter som pensionist-banko, madklub for ældre mænd samt sang og musik for ældre. Han er med til at hæve de ældres humør – gerne med en god historie eller vittighed, og dermed give dem en god dag.
Jeg er meget stolt over at vinde frivilligprisen, men jeg har også mange gode hjælpere omkring mig, siger Erik Larsen.
Formålet med frivilligprisen er at vise påskønnelse af den frivillige sociale indsats, som foregår hver dag året rundt. Der er også et ønske om at skabe opmærksomhed omkring det frivillige sociale arbejde til inspiration for andre. Med prisen følger også et pengebeløb på 15.000 kr., som vinderen kan bruge efter eget ønske.
Per Møller, som er formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, overrakte prisen fredag eftermiddag ved et mindre arrangement i Byrådssalen på Hjørring Rådhus.
- Det er altid meget svært at vælge vinderen af frivilligprisen, da alle kandidater er gode bud til prisen. I år har vi valgt, at Erik Larsen fra Lendum vinder prisen. Han har i årevis ydet en kæmpe frivillig indsats, som har gjort en stor forskel for ældre i Lendums lokalsamfund. Dette store engagement vil vi gerne anerkende med frivilligprisen, siger Per Møller (C).
Med i Byrådssalen var udover Erik Larsen og de to indstillere også tre politikere fra Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget formand Per Møller, næstformand Chelina Bagger og Louise Bilde Hvelplund.
- På grund af Corona-situationen har det ikke været muligt at uddele prisen ved den store frivilligfest, som vi plejer, men vi håber at vende stærkt tilbage næste år. Det har været vigtigt for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget fortsat at have en markering af, hvor betydningsfuld denne pris er, siger Per Møller (C).
Nøgleord
Kontakter
Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget, Per Møller på tlf. nr. 40 81 65 31
Erik Larsen på tlf. nr. 29 47 14 26
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Stormen ramte – DM i Skills står fast8.4.2026 17:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens storm gav reelle skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring og skabte i første omgang usikkerhed om forberedelserne. En stor og koordineret arbejdsindsats mellem arrangører, leverandører og samarbejdspartnere betyder dog, at konsekvenserne nu er håndteret, og DM i Skills afvikles som planlagt fra den 22. til 25. april.
Stormen har sat spor på DM i Skills - skaderne gøres op6.4.2026 15:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Dave har forårsaget skader på udstillingsområdet for DM i Skills i Hjørring. Det er ærgerligt, men arbejdet er i fuld gang, så vi fortsat kan afholde DM i Skills den 22. til 25. april.
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
Open Call: AktivSommer 202618.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune inviterer foreninger og kulturaktører til at bidrage til årets sommerferieprogram.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



