Landdistrikternes Fællesråd

Erhvervspakke mindsker grænsehandel i landdistrikter

Del
Grænsehandlen er en stor udfordring for de små butikker på landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, som glæder sig over aftalen om en erhvervspakke, der blandt andet skal gøre det mindre attraktivt at handle over grænsen.
Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at erhvervs- og iværksætteraftalen vil mindske grænsehandlen.
Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at erhvervs- og iværksætteraftalen vil mindske grænsehandlen.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale indgik søndag en aftale om en erhvervs- og iværksætteraftale. Den fjerner blandt andet flere afgifter, der skal mindske grænsehandlen.

Det vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd. 

- Vi glæder os over, at regeringen og de øvrige aftalepartier har besluttet at gennemføre en markant lettelse af afgiftstrykket, så det bliver billigere at være dansker, virksomhedernes byrder lettes og grænsehandlen mindskes, siger næstformand Karsten Gram og fortsætter: 

- Fra 2009 til 2017 er der lukket 34 pct. flere dagligvarebutikker i Sønderjylland sammenlignet med resten af landet. Jeg håber, aftalen vil være med til at sikre mere omsætning i danske butikker, så dagligvareforsyningen i landdistrikterne opretholdes. 

Grænsehandel har ikke kun negative konsekvenser for danske butikker og erhvervsliv, men også for forbrugere, medarbejdere og klimaet. Derfor glæder Landdistrikternes Fællesråd sig over, at politikerne vil bruge en større del af det økonomiske råderum på at sænke afgifterne på de mest grænsehandelsfølsomme varer, da det vil løse flere problemer samtidig.

Konkret vil erhvervspakken betyde billigere sodavand, øl, te og alkohol. Det er en del af forsøget på at få bremset grænsehandlen, forklarer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). 

Det er sød musik i landdistrikternes ører, mener næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd. 

- Det er noget, vi har arbejdet for igennem længere tid og senest tilbage i september, hvor vi indgik i en grænsehandelsalliance sammen med Dansk Erhverv, DSK, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark og Nærbutikkernes Landsforening. Vi pegede specifikt på at man skulle sænke punktafgifterne på de såkaldte magnetvarer som slik, alkohol og sodavand. Det arbejde har nu båret frugt, og selvom vi nok ikke kommer grænsehandlen helt til livs med erhvervspakken, så er det et godt skridt i den rigtige retning, siger Karsten Gram. 

Når aftalen er fuldt indfaset i 2025 vil den betyde lempelser for 570 millioner kroner årligt.

Karsten Gram kommenterer søndag aften erhvervs- og iværksætteraftalen på TV 2 News. Ud over lettelsen af afgifterne, glæder Landdistrikternes Fællesråd sig over, at aftalen indeholder en udvidelse af den såkaldte sømandsskatteordning og bedre rammer for turismeerhvervet i hele Danmark.  

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at erhvervs- og iværksætteraftalen vil mindske grænsehandlen.
Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd, håber, at erhvervs- og iværksætteraftalen vil mindske grænsehandlen.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye