Erhvervspakke med klare grønne aftryk
Regeringen landede i går aftes en bred aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværksætterpakken ’Sammen om fremtidens virksomheder’.
”Det er en virkelig stærk aftale med klare grønne aftryk. Elafgiften til varme halveres, produktion af biobrændstoffer får økonomisk opbakning, og pensionsselskabernes klimaaftryk skal frem i lyset”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Billig og klimavenlig varme
Med aftalen nedsættes elvarmeafgiften i første omgang med 10 øre/kWh d. 1. januar 2019. Aftaleparterne er desuden blevet enige om at anvende midler fra Grøn Klimapulje til yderligere nedsættelse af elvarmeafgiften i 2019 og 2020 med henholdsvis 5 øre/kWh og 10 øre/kWh.
Det vil samlet set betyde en halvering af elafgiften til opvarmning i 2020. Det forudsættes dog, at der kan opnås tilslutning blandt partierne bag aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften. ”Nedsættelsen af elvarmeafgiften er jeg særligt glad for. Det er en håndsrækning til husholdninger og virksomheder, som ikke har adgang til den kollektive varmeforsyning. Og så kan nedsættelsen være med til at bane vejen for flere store varmepumper i fjernvarmen og dermed et farvel til fossile brændsler. Det er da win win for klimaet og for forbrugerne ”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
En lavere elvarmeafgift er også positiv for de overskudsvarmeprojekter, der er afhængige af en varmepumpe for at kunne udnytte overskudsvarmen. Aftalen er dermed et vigtigt skridt mod endnu bedre udnyttelse af varme, der ellers ville gå tabt.
Grønne brændstoffer støttes
Som led i aftalen er der desuden afsat 140 mio. kr. til en pulje til støtte af produktion af 2.g. bioethanol.
Pengene bliver fordelt ligeligt over en syvårig periode fra 2019. Den endelige udformning af puljen og tildelingskriterierne skal i den kommende tid forhandles på plads.
Sidste år vedtog regeringen et nationalt iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct., som skal tilsættes brændstof til transport fra 2020. Med den netop indgåede aftale bliver iblandingskravet suppleret med støtte til produktion.
Pensionsselskabernes grønne fodaftryk
Regeringen vil arbejde for øget gennemsigtighed i investeringer fra pensionsselskaberne og ATP, herunder hvordan selskaberne i højere grad kan afrapportere om grønne fodaftrykog om deres bidrag til realisering af FN’s verdensmål.
Derfor arbejder regeringen lige nu på at indgå aftale, der betyder, at pensionsselskaber årligt skal fremlægge en udvidet opgørelse over deres investeringer i aktier, fordelt på danske og udenlandske aktier, størrelse og sektorer.
Strategi for cirkulær økonomi
Regeringen vil også fremlægge en strategi for cirkulær økonomi, der skal understøtte, at danske virksomheder har gode rammer for at anvende cirkulære produktionsmetoder.
Det giver gode muligheder for, at danske virksomheder kan styrke eksporten til det globale marked. Samtidig vil en mere cirkulær økonomi også bidrage til den grønne omstilling af Danmark ved at skabe en mere grøn og ressourceeffektiv produktion.
Strategien skal understøtte en grøn omstilling, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det skal ske ved blandt andet at følge op på anbefalingerne fra Advisory Board for Cirkulær Økonomi.
Godt nyt til campister og sejlere
Endelig lempes afgiften på el forbrugt i private campingvogne på campingpladser og i lystbåde i havne.
Reglerne ændres, således at når prisen på el indgår som en integreret del af prisen for den samlede ydelse til campinggæster i egen campingvogn, vil el til private campingvogne kunne anses som forbrugt af campingpladsen. Tilsvarende lempes reglerne for el til private lystbåde i havn.
Lempelsen vil på sigt komme forbrugerne til gode i form af lavere priser på ydelser fra campingpladser og lystbådehavne.
Læs hele faktaarket om erhvervs- og iværksætterpakken her:
https://www.regeringen.dk/media/4369/faktark-for-erhvervs-og-ivaerksaetterinitiativer-nov-2017.pdf
Kontakter
Souschef i pressetjenesten Rasmus Bjørn 41729077 / rasbj@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum