Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet sætter fokus på at reducere erhvervslivets udgifter ved offentlige udbud

Del
Erhvervsminister Brian Mikkelsen sætter en række initiativer i gang for at nedbringe private virksomheders omkostninger ved at konkurrere om at levere nye og innovative løsninger til det offentlige.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Virksomhedernes omkostninger ved at være med i offentlige udbud skal ned. Det er både til gavn for dansk erhvervsliv og for skatteborgerne. Hvis det er for dyrt og bøvlet for virksomhederne at deltage, risikerer vi at få dyrere – og måske ringere – løsninger i det offentlige.”

”Det er derfor naturligt, at vi gennem en række initiativer sætter fokus på at undgå, at erhvervslivet har unødvendige udgifter ved at deltage i offentlige udbud.”

Det offentlige købte i 2016 ind for omkring 300 milliarder kroner i private virksomheder. Derfor er det centralt, at udbudsprocedurer er smidige og ikke påfører virksomhederne unødige omkostninger.

Center for forskning i offentlig-privat samspil (COPS) udgiver i dag rapporten Private virksomheders transaktionsomkostninger ved offentlige udbud”. Rapporten bidrager med ny viden om private virksomheders transaktionsomkostninger i forbindelse med at byde på offentlige opgaver. Hovedresultaterne viser, at der inden for de undersøgte brancher er omkostninger ved afgivelse af tilbud på mellem ét og ni pct. af kontraktværdien. Omkostningerne opleves størst indenfor videnrådgivning og i IT-branchen.

Resultaterne fremlægges i forbindelse med konferencen ”Hvad er prisen?” i dag mandag den 28. august kl. 9.00 til 14.00 i DGI Byen, 1704 København V. COPS og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er værter, og blandt deltagerne er erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Efter konferencen igangsætter Erhvervsministeriet en række initiativer, der skal sættes fokus på at nedbringe virksomhedernes omkostninger ved udbud bl.a. ved at identificere nemme veje til at reducere omkostningerne, vejledning og formidling af bedste praksis.

Regeringen arbejder også på en plan for, hvordan flere offentlige opgaver kan sendes i udbud.

Se program for konferencen ”Hvad er prisen?

Pressekontakt:

Presserådgiver Sara Ringgaard Price, srp@em.dk, tlf: 91 39 94 07

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye