Erhvervsministeriet offentliggør undersøgelse af Søfartsstyrelsens rolle i Scandinavian Star
5.9.2022 15:06:47 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Selvom det er mere end 32 år siden, at Scandinavian Star brændte på tragisk vis, er der stadig spørgsmål i forbindelse med ulykken, som presser sig på her mange år efter.
Spørgsmålene i forbindelse med ulykken handler om de danske søfartsmyndigheders ageren, og har tidligere været undersøgt. Denne undersøgelse siger det samme som tidligere undersøgelser, men finder samtidig, at Søfartsstyrelsen ud fra et forvaltningsretligt perspektiv skulle have ført et bedre tilsyn og evt. udstedt supplerende vejledninger, der sikrede, at et passagerskib som Scandinavian Star skulle have være undergivet havnestatskontrol inden første fart fra Danmark.
Erhvervsminister Simon Kollerup igangsatte i december 2020 en ekstern juridisk undersøgelse af, hvordan regler og praksis for syn af udenlandske passagerskibe, som Scandinavian Star, var i 1990 med henblik på en yderligere vurdering. Undersøgelsen havde til formål at hjælpe de efterladte med at få svar på ét af de spørgsmål, de har gået med i så mange år.
Helt konkret omhandler spørgsmålene, hvorvidt Søfartsstyrelsen brød loven, da styrelsen undlod at syne Scandinavian Star med henblik på at udstede de nødvendige certifikater som dokumentation for, at skibet levede op til kravene. Og om styrelsen skulle have udført en havnestatskontrol af Scandinavian Star, inden skibet sejlede fra Frederikshavn mod Oslo i april 1990. Ved havnestatskontrol forstås en kontrol af skibets certifikater, hvor der kun blev foretaget yderligere inspektion, såfremt der var åbenbare grunde til at antage, at skibet trods certifikatet ikke levede op til kravene.
Undersøgelsen finder, at Søfartsstyrelsen ikke havde organiseret havnestatskontrollen på en sådan måde, at man generelt tilsikrede kontrol af passagerskibe, der sejlede under bekvemmelighedsflag, inden de blev sat i fast rutefart fra dansk havn. Undersøgelsen finder, at styrelsen efter det eksisterende regelsæt kombineret med krav om forsvarlig forvaltning skulle have foretaget havnestatskontrol, inden skibet sejlede med passagerer første gang i Danmark.
Undersøgelsen har været gennemført af Vibe Garf Ulfbeck, juraprofessor og centerleder for jura på Københavns Universitet, og Ole Terkelsen, lektor på Aarhus Universitet, og resultatet af undersøgelsen er nu klar.
Erhvervsministeren vil nu indkalde undersøgelsens følgegruppe til et møde allerede i denne uge.
Kontakter
For yderligere information kontakt
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
