Erhvervsministeren vil løfte midtjyske landdistrikter med ekstra 5,75 mio. kr.
7.10.2019 16:01:22 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Han afsætter dermed 30 mio. kr. mere i 2020 til de lokale aktionsgrupper. Mere præcist 30 mio. kr. til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.
Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper på tværs af landet, som tilsammen dækker 56 kommuner og 27 småøer. I Region Midtjylland er det de syv lokale aktionsgrupper LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern, LAG Odder-Hedensted, LAG Skive-Viborg, LAG Ikast-Brande, LAG Randers-Favrskov, LAG Djursland og LAG Struer-Holstebro, der står for den lokale udviklingsstrategi og prioritering af projekter sammen med LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Til trods for den åbenlyse værdi LAG-midlerne har for landdistrikterne i forhold til for eksempel at skabe og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne, valgte V-regeringen i sin tid at beskære ordningen. Det er en helt skæv prioritering, hvis man er interesseret i vækst og udvikling i hele landet. Derfor har den nye regering besluttet at rulle besparelsen tilbage i 2020 og tilføre 30 millioner kroner til området.”
Med LAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk hånd til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne og på de små øer.
Regeringens forøgelse af LAG-midlerne betyder, at de lokale aktionsgrupper i Region Midtjylland efter årsskiftet tilsammen får yderligere 5,75 mio. kr. mellem hænderne til at fremme nye projekter i Region Midtjylland. Dertil kommer, at LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø tilsammen får yderligere 3,68 mio. kr., der også kan komme projekter i Region Midtjylland til gode.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Jeg tager mit ansvar som minister for landdistrikterne meget alvorligt. Vi skal styrke lokalsamfundene og her er flere midler til LAG-foreningerne en god måde at sikre, at midlerne skaber en positiv forskel lokalt – også i Region Midtjylland”.
Tidligere har de lokale aktionsgrupper i Region Midtjylland bl.a. givet støtte til et projekt i Randers, der omhandlede udvikling og konstruktion af en demonstrationsmodel af en høstmaskine til vådområder.
Erhvervsministerens forventning er, at flere midler til de lokale aktionsgrupper vil understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne og på de små øer. De grønne projekter skal være med til at styrke lokalsamfundene og skabe flere arbejdspladser.
For mere information:
Kontakt Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen, tlf. 91337097, mail: divipe@em.dk
Erhvervsstyrelsens Netværkscenter for LAG, tlf.: 41 71 78 30, mail: netvaerkscenter@erst.dk
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
