Erhvervsministeren udpeger ny formand for Danmarks Grønne Investeringsfond
2.3.2020 07:53:45 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
"Anders Eldrup har dyb indsigt i og lang erfaring med grøn omstilling, der skaber vækst og arbejdspladser, og han har om nogen forstået, at klima og vækst ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Han har også et betydeligt kendskab til grønne teknologier, og jeg er utrolig glad for, at Eldrup har takket ja til at være formand for Danmarks Grønne Investeringsfond," siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Anders Eldrup selv ser frem til arbejdet med Danmarks Grønne Investeringsfond, hvor han blandt andet skal stå i spidsen for fondens indsats som del af Danmarks Grønne Fremtidsfond.
"Danmarks Grønne Investeringsfonds indsats med at tilvejebringe risikovillig kapital, netværk og kompetencer er med til at understøtte den grønne transformation på tværs af industrier. Dermed styrkes forudsætningerne for en accelereret grøn omstilling særligt nationalt, men også globalt. Den grønne omstilling er en fantastisk mulighed for danske virksomheder, som gør grøn omstilling og god forretning til to sider af samme sag, og det er netop tankegangen bag Danmarks Grønne Investeringsfond," siger Anders Eldrup.
Danmarks Grønne Investeringsfond er en statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Fonden yder lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner.
Danmarks Grønne Investeringsfonds nye formand, Anders Eldrup, er tidligere administrerende direktør i DONG Energy. Anders Eldrup var formand for Forum for Bæredygtig Finans, der fremlagde 20 anbefalinger til Finans Danmark i december 2019, og han står nu i spidsen for Bilkommissionen, der om et halvt år fremlægger sit forslag til et helt nyt og grønt afgiftssystem.
I 2010 var Anders Eldrup en af stifterne bag Green Growth Leaders, der arbejder for at accelerere grøn vækst, med en vision om at skabe blomstrende grønne økonomier og samfund. Eldrup er også bestyrelsesformand i Lindoe Offshore Renewables Center og bestyrelsesmedlem i Norlys.
Anders Eldrup overtager posten efter Jørgen Tang-Jensen, som har været formand siden 2016. Bestyrelsen består ud over formand Anders Eldrup af næstformand Hilde Kjelsberg, Jan Bach Jensen, Lars Therkildsen, Lars Schröder og Merete Lundbye Møller. Vækstfonden fungerer som sekretariat for fonden.
Pressekontakt: Ulrik Scheibye, 91 33 70 17, ulrsch@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
