Erhvervsministeriet

Erhvervsministeren udpeger NordVest Smart Production til målrettet erhvervsindsats

Del
Erhvervsminister Brian Mikkelsen har udpeget NordVest Smart Production i Vesthimmerland og Jammerbugt Kommuner til en målrettet erhvervsindsats. Projektet tildeles knap 5 mio. kr.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”NordVest Smart Production er et stærkt lokalt initiativ for vækst og udvikling i hele Danmark, som samtidig er med til at løfte regeringens digitale ambitioner for Danmark ved at give virksomhederne bedre forudsætninger for at kunne udnytte nye produktionsformer.”

Erhvervsminister Brian Mikkelsen besøger i dag 27. juni 2017 TRECO og Danilift, der er to af de 28 lokale virksomheder, som allerede har tilkendegivet at ville bidrage til partnerskabet med andre virksomheder, videninstitutioner og klynger omkring udvikling og afprøvning af innovative produktionsformer.

Knud Kristensen, borgmester Vesthimmerland:

”I Vesthimmerlands Kommune er vi selvfølgelig rigtig glade for, at erhvervsminister Brian Mikkelsen ser et stort potentiale i vores initiativ omkring NordVest Smart Production. Vi ser store muligheder for teknologisk udvikling i vores virksomheder, og det glæder vi os til at vise erhvervsministeren i dag på turen i vores kommune.”

Projektet finansieres derudover af ca. 7 mio. kr. i EU-midler indstillet af Vækstforum Nordjylland.

For yderligere kontakt:

Presserådgiver, Erhvervsministeriet: Rasmus Holm Thomsen: tlf. 91 39 94 55 / mail: rht@em.dk

Fakta

Målrettet erhvervsindsats er en del af den politiske aftale fra 9. februar 2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark (DF, V, LA og K), hvor der blev afsat 24 mio. kr. i 2016-2019 til initiativet. Målet er at skabe selvbåren vækst i virksomheder i områder uden for de større byer. De regionale vækstfora har indstillet områder til erhvervministeren, som i december 2016 udpegede to målrettede erhvervsindsatser: GreenLab Skive og Vækstprorgram Lolland-Falster-Vordingborg. Den tredje og sidste indsats er NordVest Smart Production. 

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye