Erhvervsministeriet

Erhvervsministeren rejser til Kina for at styrke turismen og det maritime samarbejde

Del

Når erhvervsminister Brian Mikkelsen i aften rejser til Kina, er det for at sætte den afgørende underskrift på to vigtige samarbejdsaftaler som vil gavne det danske erhvervsliv.

Kina er et vigtigt marked for Danmark og vækstpotentialet er især stort inden for turisme og på det maritime område. Derfor rejser erhvervsministeren nu til Kina for at indgå officielt samarbejde med de kinesiske myndigheder på de to områder.

Fredag d. 24. februar underskriver erhvervsministeren således, sammen med den kinesiske turismeminister Li Jinzao, den officielle samarbejdsaftale om et danske-kinesisk turismeår i 2017 under den officielle åbningsceremoni for turismeåret.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Antallet af kinesere, som rejser på ferie i udlandet, er steget drastisk de senere år. Hvis vi kan få lokket bare en brøkdel flere af de udrejsende kinesere til Danmark, har det kæmpe betydning for væksten inden for dansk turisme. Derfor er det en fantastisk mulighed for Danmark, at vi nu har fået et dansk-kinesisk turismeår.”

Ministerens besøg i Kina står også i det Blå Danmarks tegn, idet erhvervsministeren underskriver en ny og udvidet maritim samarbejdsaftale om bl.a. grønt skibsbyggeri.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Danmark har i århundrede formået at opbygge og opretholde en styrkeposition inden for de maritime erhverv, og det er meget vigtigt for mig, at vi gør hvad vi kan for at sikre, at Det Blå Danmark også fremadrettet har førertrøjen på."

"Kina er kæmpe store inden for fx skibsbyggeri, og der ligger derfor et enormt vækstpotentiale for de danske maritime virksomheder, at vi nu indgår en ny samarbejdsaftale med Kina om strategisk sektorsamarbejde inden for grønne maritime løsninger.”

Pressekontakt: Sara Ringgaard Price, tlf. 91 39 94 07, srp@em.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervs- og iværksætteraftale ruster danske virksomheder til fremtiden12.11.2017 17:50pressemeddelelse

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Samlet afsættes 14,7 mia. kr. frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktiekultur blandt andet med en aktiesparekonto. Samtidigt kan danskerne blandt andet se frem til lavere afgifter på typiske grænsehandelsfølsomme varer og en lempelse af elvarmeafgiften til gavn for vedvarende energi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum