Erhvervsministeren og dansk erhvervsliv på fælles mission i Silicon Valley
8.9.2019 09:00:00 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsministeren besøger den 8.- 11. september 2019 Silicon Valley. Det sker for at få indsigt i de muligheder, som teknologi skaber for vores samfund. Ministeren deltager også i et Denmark Bridge-arrangement, der har fokus på at sikre danske virksomheder bedre adgang til den viden og kapital, der findes i Californien. Samtidig vil ministeren og dansk erhvervsliv få lejlighed til at gå i dialog med tech-virksomheder om balancen mellem digital innovation og digital ansvarlighed.
Erhvervsminister, Simon Kollerup:
”Silicon Valley er for iværksættere og virksomheder med innovative forretningsidéer, hvad Hollywood er for skuespillere. Stedet hvor risikovillig kapital, knowhow og nye digitale løsninger bliver til nye veje til vækst og fremtidens arbejdspladser. Formålet med besøget er sammen med dansk erhvervsliv at skabe fokus på danske styrkepositioner, behovet for at udnytte de nye teknologiske muligheder og ansvaret for at data bruges på en ansvarlig måde.”
Erhvervsministeren skal besøge virksomheder, der bruger teknologi til at udvikle innovative løsninger både til den private og offentlige sektor.
”Der er rigtig god mening i at interessere sig for, hvad der foregår i Silicon Valley. Det er nemlig regeringens ambition, at vi knytter forskning og erhvervslivet tættere sammen ved at styrke den tekniske forskning, der understøtter udviklingen af produktion i Danmark, og som bliver afgørende for den grønne omstilling. Og det er blandt andet samarbejde mellem forskere og erhvervsliv, der er på programmet under besøget.”
Besøget vil desuden give et indblik i nye digitale løsninger og tendenser i epicentret for den hastige teknologiske udvikling. Silicon Valley skaber samtidigt interessante samarbejdsmuligheder for Danmark, danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og besøget vil være anledning til at møde nogle af de virksomheder, som har opnået succes i Silicon Valley.
”Vi skal ikke kun investere i digital innovation. Vi skal også være digitalt ansvarlige. En forudsætning for at få ordentlig gavn af digitaliseringen er, at der i samfundet er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig måde. Danske virksomheder har generelt høje standarder for ansvarlighed. Det kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, at de også går forrest, når det gælder dataetik. Det har vi set med fx miljøstandarder.”
Kontakter
Jesper IngemannPresserådgiver
Tlf:+4591399414jesing@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
